So din Ding: solstrøm og megabatterier

Fokusområde: bæredygtig energiforsyning

Hvordan skal vi lagre elektrisk energi?

9c uge 9 undersøger hold varmen

9c gennemfører undersøgelse af isolering.

Fokusområde: bæredygtig energiforsyning

Problemstilling: Hvordan holder vi på varmen?

Hypotese: Vi forventer, at temperaturen falder, men mindst når der er bedst isolering.

Resultater

Fortolkning af resultater. 

Vi indsætter måleresultater i en graf og beregner bedste rette linje. Hældningstallet må være et udtryk for hvor god isoleringen er.

Opstillinger 

Vi har lavet en opstilling med kolbe uden isolering. Denne måling bruger vi som kontrolmåling.

Perspektivering

Og hvad med dyrs pels? Hvorfor har mennesker ikke pels? Hvordan isolerer små hår på huden?

9b uge 9, Undersøger holde på varmen

9b
Undersøger: hold på varmen

Fokusområde bæredygtig energiforsyning

Undersøg med variable. Hvilke variable vil vi arbejde med? Hvilke elementer skal holdes konstant i undersøgelsen?

Vi undersøger temperaturen i 250 ml kogende vand. Og måler hvert 5. minut i 30 minutter.
Resultaterne sættes i en graf. Vi fortolker grafen og kommer til en konklusion.

Hypotese: hældningen på grafen må være et udtryk for isoleringsevne. Lav hældning er lig med høj isolering.

Vi bruger den naturvidenskablige metode.
Undre-spørgsmål, hypotese, undersøgelse, fortolkning af data.

Resultater og fortolkning af data

OPGAVE 1: Brug data til at tegne grafer (i Excel) og fortolk resultaterne.
Eller brug bedste rette linje i Geogebra og find hældningstallet.
Hvad er hældningstallet udtryk for?

OPGAVE 2: Hvad er konklusionen? Have kan vi nu undersøge?
Hvordan kan vi fortsætte med nye undersøgelser af isolering og varmetab?

OPGAVE 3: Hvad har undersøgelsen med bæredygtig energiproduktion og energiforsyning at gøre?
Hvilke perspektiver er der i vores undersøgelse?
Hvilke modeller (tegning, illustration) kan inddrages?

Perspektivering til fjernvarme i Trekantområdet

Tjekliste til naturfagsprøven

Tjekliste til prøveforløbet – naturfagsprøven
Tjeklisten er gennemgået i 9b og 9c mandag den 24. februar.

Prøvevejledning

1. Læreren/lærerne udarbejder i samarbejde med eleverne opgivelser til hvert af minimum fire fællesfaglige fokusområder, som har dannet udgangspunkt for den fællesfaglige naturfagsundervisning.

2. Eleverne trækker individuelt eller i grupper lod imellem minimum fire fokusområder blandt de opgivne fællesfaglige fokusområder og får udleveret de tilhørende opgivelser. De enkelte fokusområder skal være så bredt formuleret, at der inden for hvert område kan formuleres en række forskellige naturfaglige problemstillinger.

3. Eleverne formulerer med løbende vejledning fra læreren/lærerne fra alle tre naturfag udkast til en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi i relation til det lodtrukne fokusområde. Den naturfaglige problemstilling og arbejdsspørgsmålene skal være forskellige fra den naturfaglige problemstilling og arbejdsspørgsmålene i det pågældende fokusområde, som eleverne tidligere har arbejdet med i undervisningen.

4. Eleven/gruppen fordyber sig via egne undersøgelser i den naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både fysik/kemi, biologi og geografi og planlægger, hvordan de vil belyse den naturfaglige problemstilling under prøven. Dette arbejde foregår i den resterende undervisningstid og med vejledning fra læreren/lærerne fra alle tre naturfag. Eleverne inddrager et antal praktiske undersøgelser og modeller til belysning af den naturfaglige problemstilling.

5. Eleven/gruppens naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål på maksimalt en A4 side skal godkendes af læreren/lærerne og afleveres til eksaminator/eksaminatorerne. Det er en forudsætning for, at eleverne kan gå til prøve, at der er afleveret en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra fysik/kemi, biologi og geografi.

6. Eksaminator/eksaminatorer udarbejder på baggrund af elevernes naturfaglige problemstilling et antal for eleverne ukendte uddybende spørgsmål.

7. Elevernes godkendte problemstillinger med tilhørende arbejdsspørgsmål sendes til censor sammen med prøvetidspunkter, prøvested, eksaminators uddybende spørgsmål og opgivelserne, så censor har det i hænde senest 14 dage før afholdelse af prøven.

8. Eleverne udarbejder som forberedelse til prøven en oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst ved hjælp af undersøgelser, modeller og relevante perspektiver. Oversigten, som eksempelvis kan bestå af et mindmap og/eller illustrationer, danner – sammenmed den naturfaglige problemstilling og de tilhørende arbejdsspørgsmål – udgangspunkt for prøveafholdelsen. Oversigten afleveres ved prøvens begyndelse.

9. Eleven/gruppen formidler mundtligt med udgangspunkt i relevante praktiske undersøgelser og modeller. Prøveformen lægger op til en løbende dialogbaseret samtale mellem eleverne og eksaminator, og i et vist omfang censor. I prøvesituationen har eleverne også mulighed for at underbygge deres argumentation med dokumentation af undersøgelsesresultater, hvor en undersøgelse kun har været muligt at gennemføre forud for prøveafholdelsen. Dette kan eksempelvis være forskellige resultater fra feltundersøgelser i naturområder og/eller på virksomheder. Under prøven udvælges i dialog med censor et eller flere af de uddybende spørgsmål, som eleverne besvarer i løbet af prøven med henblik på at synliggøre omfanget af deres naturfaglige kompetence.

10. Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever enten individuelt eller i grupper aflægger prøve samtidig i løbet af en to-timers periode inkl. karakterfastsættelse. Disse elever aflægger prøve i samme lokale.

Hvad er god dyrevelfærd?

I biologi har vi undersøgt dyrevelfærd og arbejdet med etiske problemstillinger.
Vi har set nærmere på krydsningsskema og læst hæfter fra Fødevarestyrelsen om dyrevelfærd.
Vi har læst om loven om dyrevelfærd. https://www.foedevarestyrelsen.dk/kampagner/UVS-Dyrevelfærd/7_9_klasse/Documents/Fokus_paa_Dyrevelfaerd_7._9._klasse.pdf

Vi har også læst et kapitel i Bios C om dyrevelfærd. Om dyres naturlige adfærd og sociale adfærd.
Hvad skal der til for, at dyrene har det godt?
Hvordan kan dyr i fangenskab får opfyldt mere af deres naturlige adfærd?
Hvilke regler og love er der for husdyr, kæledyr, forsøgsdyr?

Dyrevelfærd hører under fokusområdet bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget.

Der er i hæftet flere gode ideer til undersøgelser.
Her er flere ideer:
Æg fra burhøns findes næsten ikke mere. Hvorfor?

Hvilke faktorer er vigtigst for god dyrevelfærd? Plads, foder eller forhold i stalden?

På Arlas mælkekartoner med økologisk minimælk findes denne omtale af en ny mærkning på mælkeprodukter. Det handler om dyrevelfærd.

Hvordan ser mærket ud? 

Hvad fortæller mærket om dyrevelfærd?

Hvorfor bruges der hjerter i skalaen?

Hvad skal der til, for at få 1 hjerte, 2 hjerter eller 3 hjerter?

Hvordan kan vi undersøge dyrevelfærd?

Fødevarestyrelsen har indført en mærkningsordning for dyrevelfærd. Her står der noget om hvordan mærkningen giver 1, 2 eller 3 hjerter. 

9cb fysik/kemi i uge 9, 10 og 11

I uge 9, 10 og 11 repeterer vi følgende fokusområder: Bæredygtig energiforsyning, bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget og drikkevandsforsyning til fremtidige generationer.

I enkeltlektioner læser vi Kulstof og vedvarende energiteknologier, som kan hentes som pdf-fil her: https://astra.dk/sites/default/files/30.04.19_elevmateriale_tema2_1.pdf

Kapitel 1

I dobbeltlektioner laver vi undersøgelser fra testoteket.dk.

Uge 9
Fokus: Bæredygtig energiforsyning
Undersøgelse: https://naturvidenskabsfestival.dk/tildinundervisning/hold-varmen-paa-vandet
Medbring 2 ting som kan isolerer.

Uge 10
Fokus: Bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Undersøgelse: https://testoteket.dk/tildinundervisning/planter-har-brug-lys



Uge 11
Fokus: Drikkevandsforsyning til fremtidige generationer.
Undersøgelse: https://testoteket.dk/tildinundervisning/rens-muddervand-med-sand

Foredrag om naturvidenskab på Fredericia Gymnasium

Tirsdag aften kl. 19-21 i februar og marts. Tjek programmet på ofn.au.dk.

Det handler om kvantecomputere, virus, dybhavet og meget mere. Spændende formidlet af forskere fra Aarhus Universitet.
Se det på Fredericia Gymnasium.

Atomkraft - ja eller nej?

Atomkraft - ja eller nej?

Hvordan fungerer det?
Varme fra kernespaltning opvarmer vand til damp. Dampen driver en dampturbine som driver en generator som laver strøm.

Kerneprocessen spalter uran-235 i kernereaktoren. Uran-235 spalter når de rammes af neutroner. Og der frigives kerneenergi. For at styre processen og sørge for at processen ikke løber løbsk, har man nogle kontrolstave. Kontrolstave er lavet af et grundstof som opfanger neutroner.
Vand opvarmes til damp. Dampen driver dampturbinen. I generatoren snurrer "magneter" rundt og der dannes en strøm i spolerne. Det kaldes induktion.

Frankrig får 70% af deres energiforbrug fra atomkraft. Så det kan vi måske også i Danmark?

I Danmark satser vi på biobrændsel. Fx træflis som på Skærbækværket. Men er det nu helt CO2 neutralt?

Ja eller nej til atomkraft?

Man kan både tale for atomkraft og mod atomkraft.


I Danmark har folketinget i 1985 besluttet, at vi ikke skal have atomkraft. Året efter, altså i 1986 skete der et uheld på et atomkraftværk i Sovjet Rusland. Tjenobyl. Området er stadig et sted hvor mennesker ikke kan bo. I mange kilometers afstand fra atomkraftværket som eksploderede.

Vi skal se en tv-udsendelse om Atomkraft i Danmark.

DR Viden Om, 2010

Her er et eksempel på en problemstilling i naturfag.

Skal vi have atomkraft i Danmark?

Atomkraftulykke i Tjenobyl 26. april 1986. 

I år 2016 satte man en stor cylinder hen over kraftværket for at forhindre stråling fra det ødelagte kraftværk.