Oplæg i 9c i naturfag
Tak for jeres oplæg. I er velforberedte og klar til at fortælle og vise at det, som I siden begyndelsen af april har undersøgt, læst om, eksperimentetet med, regnet på, bygget modeller og så videre.
En af de vigtige ting, som I gerne skulle have lært i naturfag er altid at underbygge med data. Når I fremlægger resultater eller fagligt stof, så brug en tabel, lav en graf, et cirkeldiagram eller en illustration, som viser noget væsentligt om jeres "påstande".
Lav undersøgelser og opstil hypoteser, som I bruger tid på at påvise eller afvise. Diskuter, om deres resultater er gode nok til, at de kan bruges som dokumentation. Perspektiver til aktuelle emner i samfundet.
Her følger et kort resume af jeres oplæg. Rækkefølgen er som de blev fremlagt onsdag den 3. juni i fysiklokalet.
1. Rent grundvand er vigtigt
Nedbør siver langsomt gennem jordlagene, nogle gange kan det tage 40 år, andre gange 10.000 år. Letopløselige gødningssalte kan opløses i vandet og nogle gange sive med ned i grundvandet. Sæberester fra bilvask, pesticider i sprøjtegifte er de største problemer for et fortsat rent grundvand. Det må vi kunne finde en løsning på.
2. Hvordan kan vi udnytte pladsen i storbyer til bæredygtig produktion?
I flere og flere byer bygger man vindmøller i højhuse, Urban Garden, byhaver. Der er en række udfordinger omkring transport af grønsager, stordrift, CO2 og bæredygtighed. Mennesker og fællesskaber mellem mennesker.
3. Vindenergi er en bæredygtig måde at lave energi på
Vindenergien i Danmark er den største vedvarende energikilde. På en solskinsdag kan det umiddelbart se ud til, at solenergi er dobbelt så stor. Men på et år er vind meget større end solenergi i Danmark. Energinet, Horns Rev 3, energiøer, potentiel energi Epot=mgh og FNs verdensmål er omdrejningspunktet i dette oplæg.
4. Drivhusgasser er både naturlige og menneskeskabte
Drivhusgasserne CO2 og metan har stor betydning for klima, for at tilbageholde varme på Jorden, for temperaturen i luften i atmosfæren. Klimaforandringerne har været forudsagt af forskere i over 100 år. Det drøftes stadig i løsninger og nyeste forskning viser os, at det er muligt at lagre CO2, at binde CO2 i kemiske forbindelser, at fremstille bioethanol, at binde CO2 med H2, som kan fremstilles ved elektrolyse af vand.
5. Samfund og mennesker udleder stoffer til naturen. Hvad gør vi?
Går Jorden under? Brænder ilden under Jorden? Har vi en chance? Mennesker og samfund udleder plast, CO2, affald, luftforurening, kemikalier og det danner syreregn, klimaforandringer. Vi bliver nød til at tage stilling. Historisk set har vi gennem få århundrede gennemgået en udvikling fra et landbrugssamfund til et industrisamfund (industrialisering) til et servicesamfund med en stor tertiær sektor.
Hvad kan vi gøre? Det har gruppen heldigvis masser af gode ideer til, så det brænder ikke helt så meget under Jorden, som vist med modellen.
Løsninger: dele viden, uddanne ingeniører, hjælpe andre lande, gå forrest, påvirke verden, deltage i COP-møder om klima, genbruge tøj, benytte kollektiv trafik, benytte håndværkerbidrag til klimaforbedringer af huse, købe elbiler (der er en stigning), spise grønsager i stedet for kød.
6. Er alle slags stråling farlig for mennesker?
Alfa (heliumkerner), beta (elektroner), gamma (bølger) er alle radioaktive, ioniserende i større eller mindre grad. Stråling møder vi mange steder. Oplægget handler om Kbaggrundsstråling, radon fra undergrunden (Bornholm), kulstof-14, Dansk center for partikelterapi (protoner i stedet for røntgen). Der perspektiveres til Chernobyl-ulykken i 1986. Stråling giver senskader og kan udvikle sig til forskellige kræftformer - nogle gange kan det tage mange år.
7. Kan vi beregne CO2-udledning fra køer og kvægproduktion og gødning på marker i Danmark?
I oplægget vises det med matematik, hvordan vi kan beregne mængderne af CO2, som udledes dels ved kvægproduktion og ved (over-)gødning af marker. Matematik er en vigtig del af naturvidenskab, et vigtigt redskab til beregninger af data. Beregningerne sammenlignes med at hver dansker udleder 17000 kg CO2 pr. år.
8. Er der mikroplast i blåmuslinger?
Hvordan virker en blåmusling? Kan den filtrere vandet for små dyr? Og hvad sker der, hvis der er mikroplast i havvandet? Hvis mikroplast ender i blåmuslinger, så ender det også i fisk og i mennesker.
Saltvand, sol, bølger nedbryder store stykker plast til små stykker plast. Vi kalder det mikroplast. Vi skal blive bedre til at håndtere affald, ikke lade det ende i havene, udvikle bioplast. Og overveje forskellen mellem at noget bliver opløst, nedbrudt og eventuelt bionedbrudt. Fremtiden må være bionedbrydeligt plast.
9. Hvad er ioniserende stråling?
Stråling er mange ting. Noget er ioniserende - andet er ikke-ioniserende. Hvad betyder det egentligt, at stråling er ioniserende? Og hvornår er alfa, beta, gamma farligt, kraftigt, stærk stråling? Stråling kan danne senskader, som gennem kort eller lang tid udvikler kræft.
Kræft kan behandles med partikelterapi, som er en ny måde at bruge protoner fra brint-atomer til at slå kræftceller ihjel.
10. Hvor skal bæredygtig energi komme fra i fremtiden?
Klimaforandringer gør det strengt nødvendigt, at vi i nær fremtid ændrer energikilder til vedvarende energikilder. Men hvordan skal det ske? Biogas og udnyttelse af organisk affald til produktion af biogas kan være en mulig løsning. Danmark ligge allerede på 4. pladsen i bæredygtig energiproduktion. Men vi skal stadig gøre meget.
11. Thorium som energikilde i atomkraft?
Kan vi anvende grundstoffet thorium, beskyde en isotop af dette grundstof og bruge det i en ny type atomkraftanlæg. Der er fordele og ulemper. Der er masser af thorium i undergrunden, men prisen og teknologien er måske ikke helt på plads endnu. Det radioaktive affald er også et problem med nye typer atomkraftanlæg, selvom affaldet fra et thorium-atomkraftanlæg kunne vise sig at være radioaktivt i kortere tid end traditionelle atomkraftværker.
Holdninger, politik, økonomi er vigtige faktorer i valget af fremtidens bæredygtige energikilder.
Tak til 9b for en god naturfagsdag. Venlig hilsen Steen
