9bc laver flere forsøg med induktionsstrøm

9bc
Her er de vigtigste billeder fra 9b forsøg med induktion.
En elmotor får en rund magnet til at dreje hurtigt rundt. Pyy... så slipper vi da selv for at udføre arbejdet med at bevæge magneten.

Spolens vindingstal har betydning for de inducerede spænding.
Vi har tre måder at måle på.
Galvanometeret er en lille viser der svinger.
Multimeteret kan også måle vekselspænding.
Et andet instrument viser et billede af vekselspændingen. Det ligner en bølge.

Thomas gruppe havde ikke nogen rund magnet. Derfor lavede de deres egne undersøgelser.
Og der var noget, der ikke kunne passe. Spolen med 400 vindinger tiltrak flere clips .end spolen med 1600 vindinger. Men det kan jo ikke passe?
Vi fik indsat amperemeter i serieforbindelse og kunne se at strømmen var 2A i 400 vindinger og 0,1A i 1600 vindinger. Så strømstyrken var ikke den samme. Og ledningernes tykkelse er heller ikke den samme i de to spoler. Med lidt hjælp ændrede vi lidt på kredsløbene, så vi kunne sammenligne spolernes evne til at tiltrække clips.
Og det viste sig at 1600 vindinger tiltrækker mange flere clips end 400 vindinger, hvis strømstyrken er ens i de to spoler.

Andreas spurgte ganske klogt: Hvordan kan det være, at strømmens retning har betydning for magnetfeltets retning. Hvorfor er det vigtigt, at vide hvilken vej ledningen er vikler rundt om sømmet i en elektromagnet.
Forklaringen skal vi finde i H. C. Ørsteds forsøg. Han opdagede at strøm i én ledning giver et magnetfelt. Og her bliver det vigtigt at vide, at magnetfeltet går fra nordpol til sydpol. Læs side 90-91 i NyPrisma9 om H. C. Ørsteds forsøg.

Oscilloskopet er et måleapparat som kan vise et billede af vekselstrøm. På skærmen kan man indstille x-akse og y-akse og få et billede frem af en vekselstrømskurve. Kurven kaldes en sinuskurve og bølger op og ned.

På youtube findes en samling af små film om atomet, radioaktivitet, atomkraft og atombomben. Se filmene og få styr på atomet. https://www.youtube.com/results?search_query=videnskanylen

Vi opdager at spolernes ledninger på spolerne med 200, 400 og 1600 vindinger IKKE er lige tykke. Men har det en betydning? Hvorfor er tråden i spolen med 1600 vindinger meget tynd i forhold til spolen med 200 vindinger?

Har du nu helt styr på gribereglen?
Det er vigtigt at tegne strømmens retning på tegningen som det første.
Strømmen går fra + til -. Tegn pile på tegningen.

Nu kan du gøre det næste:
Grib om spolen, så fingerne peger i strømmens retning.
Så dannes der en nordpol til tommelfingersiden.

9bc laver strøm (induktionsstrøm)

9b, mandag den 26. august
9c, tirsdag den 27. august

Tavlenoter

Gribereglen fortæller om sammenhængen mellem strømretning og magnetfelt.

Forsøg 5.14 handler om den strøm der dannes i spolen, når en magnet bevæges inden i (eller lige udenfor) magneten. Hvordan afhænger spændingens størrelse af vindingstal, magnetens hastighed og magnetens styrke? Det skal vi finde ud af.

Når magneten skal være ekstra kraftig, skal den holdes som vist på billeder

Multimeteret måler vekselspænding, når viseren er sat på ACV og ledningerne er sat i COM og V.

Bevæges magneten inden i spolen dannes en induktionsstrøm. På multimeteret måles spændingen, ved at sætte ledningerne i COM og V og sætte viseren til ACV. Fordi der er tale om vekselstrøm.

Måleresultater indskrives i skemaet. Det giver os overblik over måledata. Strømmens størrelse afhænger af højt vindingstal, hurtig bevægelse og stærk magnet. 

9c tavlenoter om magnetisme og elektromagnetisme

9c, 21. august

Forsøg 5.9 handler om elektromagnetens styrke.
Der måles hvor mange clips en spole med jernkerne kan løfte.
I skemaet måles der med forskellige strømstyrker og forskellige vindingstal.

Vi kan sammenligne resultaterne og beregne gennemsnit for målingerne.
Vi fortolker målingerne og kommer frem til en konklusion:

En elektromagnets styrke afhænger af strømstyrken og antallet af vindinger.
Jernkernen er også med til at gøre elektromagneten stærk.

Projektopgaven i 9abc handler om grænser - Her er nogle ideer til projekter

Ideer til problemstillinger med udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode

Har I et godt projekt med en god problemstilling?
Test lige dine ideer her: 
Kan I lave en fed og spændende udstilling?
Kan I indsamle data eller lave undersøgelser, som I kan fortolke på?
Har problemstillingen i jeres emne nogle mulige løsninger, som I kan gøre noget ved?

Mobiltelefoner og unges brug af mobiltelefon
Skal voksne sætter grænser for unges brug af mobiltelefoner om aftenen lige inden sengetid?
Undersøgelser viser, at unges søvn og karakterer i skolen påvirkes negativt, hvis de sover med mobiltelefon og bruger mobiltelefon frem til sengetid.
Skal der sættes grænser?

70% reduktion af CO2 i 2030
I Danmark har regeringen et mål om at begrænse udledningen af CO2. Men er det muligt at reducerer udledningen? Er det overhovedet et problem? Og hvordan kan Danmark nå dette mål?
Hypotese: Hvis vi lukker alle kulkraftværker i Danmark, betaler 10 kr for en plastikpose, bygger flere vindmøller, bygger et smart og intelligent el-net  og ændrer afgifter på elbiler, så når vi (måske) målene? Eller?

Kondition og skoleafstand
Problemstilling: Er der en sammenhæng mellem skoleelevers kondi og deres afstand til skolen? Er der er et grænseområde, hvor afstanden til skolen giver den bedste sundhed?
Hypotese: Bor eleven for tæt på skolen giver det dårlig kondi, fordi man kan gå til skole. Bor eleven for langt væk, bliver man kørt eller tager bussen.

Fredericia og krydstogtskibene
Et gennemsnitligt krydstogtskib i havn udleder lige så meget forurening som ca 4500 biler i sekundet.
Krydstogtskibe bruger bunkerolie, der indeholder 3500 gange mere svovl end  vejdiesel. Hvilke grænseværdier er der for udledning af røggasser, hvad sker ser der når røgen scrubbers og hvordan kan skibenes ophold ved havnen i Fredericia gøres miljørigtigt og bæredygtigt? Hvordan kan vi løse denne forurening?

Grønland til salg?
Hvorfor vil den amerikanske præsident købe Grønland? Hvilke interesser er der i Arktis, politisk og naturgeografisk set? Hvilke interesser er der i Grønland og i den grønlandske undergrund? Hvor skal vi trække grænsen?

3D-print kunstige knogleled. Hvor går grænsen?
Hvilke teknologier findes i dag og i nær fremtid? Kan man printe organer? Hvorfor er det enten farligt, etisk forkert eller bare en rigtig god ide?

Grænser for rumrejser
Problemstilling: Er der en grænse for menneskers rejser i rummet? Hvad sker der med kroppen, når mennesker opholder sig i vægtløs tilstand.
En undersøgelse af hvordan tyngdekraft påvirker kroppen. En undersøgelse af vægtløshed.

415 ppm CO2 drivhusgas
Mængden af drivhusgassen CO2 blev i 2018 målt til rekordhøje 415 ppm.
Er der en øvre grænse for drivhusgasser i atmosfæren og hvilke konsekvenser får den øgede mængde drivhusgasser for klimaet på Jorden. Er det en løsning at plante flere træer?

Solsystemets ydre grænse
Hvor langt går Solsystemet ud og hvad er der ude i det ydre rum?
I mange år har man ment at Pluto var den yderste (dværg)planet. I Kuiperbæltet udenfor Plutos bane blev der i 2003 opdaget endnu en dværgplanet Eris i 2003. Eris befinder sig dobbelt så langt væk fra Solen som Pluto. Hvor går grænsen?

Opløselighed og krystaldannelse - et kemiemne
I kemien taler man om faste stoffers opløselighed. Salt og sukker kan opløses i vand. Sand kan ikke. Nogle saltes opløseslighed er afhængig af temperaturen. Man taler om mættet og overmættede opløsninger. Hvor er grænsen for køkkensalt og andre saltes opløselighed i vand? Og er de afhængige af temperaturen?

9c opdager fantastiske ting om elektromagnetisme

9c, 20. august 2019

Fagbegreber: magnet, magnetisme, poler, magnetfelt, elektromagnetens poler og gribereglen, elektromagnetens styrke afhænger af strømstyrke, vindingstal og jernkernen.

Det bedste spørgsmål kom fra Andreas:
Hvordan kan det være at jernkernen i elektromagneten “mister” sin magnetisme, når strømmen slukkes?

 Magnetfeltet omkring en spole kan ses med jernfilspåner. Ligesom jernfilspåner viser magnetfeltet omkring en stangmagnet.

9bc undersøger magnetisme

Fællesfagligt fokus om bæredygtig energiproduktion

Fagbegreber:

magnetisme, magnetisk, magnetiserbar, afmagnetisere

Jordens poler, geografiske poler og magnetiske poler

Tiltrækning og frastødning

9c crasher kun tre æggonauter

9c troede længe, at de var meget bedre end 9b.
Det kan vi da godt sige.
5 ud af 8 æggonauter landede sikkert med æggeskalden uknækket.
Se de fantastiske landingsmoduler.

9c drøftede derefter den naturvidenskabelige metode, og de fik godt styr på hypotese, metoder, undersøgelser og fortolkning af dataresultater. Som sagt fem ud af otte landinger lykkes.

Faldskærmen var en rimelig populær landingsdims for flere grupper i 9c.

Her har faldskærmen form som den øverste del af en nonnehue?

Den her mystiske form, hvor enderne er klemt sammen "på tværs" i hver ende, viste sig at være meget effektiv. Æggonauten overlevede også i denne udgave og kan sende sine gener videre til fremtidige generationer.

Her er vist tale om endnu en faldskærmsudgave. Men den mærkeligt udformede krussedulleting i snorene. Kan det virkeligt passe på en hel æggonaut?

Et stort påskeæg? Pakket ind i sytråd. Er det alvor? Men også denne landede fint gok. Tillykke til 9c.

9b lander næsten halvgodt på månen med æggonauten

Fysik/kemi 9b bygger æggonauten af A3-papir og andre småting, sytråd og tape. Og 4 sugerør.

4 ud af 8 landinger lykkes for 9b.

Det synes de vist selv er ret godt.

Landingsfartøj udformet som en crakker? Altså sådan én som man hiver i til nytår? Tja, den var ret effektiv da den blev kastet lodret og en del af papiret virkede fint som crash-zone.

En æggonaut med ben? Ideen var vist nok, at de små ben skulle bruges som landingsstel og opfange stødet i landingen. Ingen kan huske om det var en god ide.

Her er der tale om, hmm, øhh, er det en gave, et isbjerg af papir. Også med grønne ben. Ret insektaktivt, bortset fra formen.

9b fandt lykkeligvis også frem til faldskærmsløsningen. Nedenunder faldskærmen ses det lille landingsmodul med støtteben i alle retninger. Tillykke til 9b.

Trappegangen forklarer med fysikbilleder

Stop op og se nærmere på tavlerne på vejen op til fysiklokalet. Det er faktisk ret vildt.


Det handler om atomer, radioaktivitet, magnetisme, elektromagnetisme, transformation, pH-værdi, bølger og det elektromagnetiske spektrum.

Transformation bruger du hver gang, du oplader din mobiltelefon. Inde i opladeren sidder en "transformator" som ændre spændingen fra 230 V (i stikkontakten) til 6 V (som oplader dit mobilbatteri)

Grundtoner og overtoner hører både til musik og fysik. I fysik taler vi om bølgelængder og bølger. I musik bliver det til toner.

Atommodellen blev opfundet af Niels Bohr omkring år 1915. Atomet er byggeklodsen i såvel fysik, atomkraft, radioaktivitet og kemi. Det er rimeligt vigtigt at vide alt om atomets opbygning. 

Radioaktivitet er et uhyre spændende emne, som vi tit arbejder med i 9.klasse. Det handler om stråling og radioaktive kilder. Dem har vi også i fysik, så vi kan nemt lave forsøg med radioaktivitet.

Lys er bølger. Synligt lys (som vi også kan kalde farver) er en del af det elektromagnetiske spektrum. Spektrum betyder her skala. På tavlen kan du måske både finde radiobølger og gammabølger.

En af de helt store opdagelser i 1830érne var opdagelsen af induktion. H. C. Ørsted opdagede i 1820 sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet. 

Michael Faraday opdagede i 1830´erne at en magnet der bevæges kan skabe elektricitet.

Induktion er den mest udbredte metode til at lave elektricitet.

Drikkvand - proceskort over vandets vej

Fællesfagligt fokusområde: Drikkevand til fremtidige generationer
8bc, maj-juni 2019
Besøg på Fredericia Spildevand A/S

Kloaklab.dk/proceskort bliver brugt til at vise spildevandets vej gennem rensningsanlæg.
Proceskort udvides med flere kort der viser vandets kredsløb.

Aktiviteter:
Undersøge dyre- og planteliv i Ullerup bæk. Undersøge vandkvalitet i Ullerup bæk og i regnvandsbassin ved Kobbelgårdsvej. Vandkvaliteten vurderes ved at tælle antallet af forskellige arter og antallet af hver dyreart. Med bestemmelsesdug for dyr i ferskvand og søer samt et skema til vurdering af vandkvalitet.

Besøg på Fredericia Spildevand og anvendelse af modeller på www.frse.dk af vandets vej i rensningsanlæg og kloakker.

Brug af www.vandetsvej.dk og kloaklab.dk til proceskort og viden om rensningsanlæg med mekanisk rensning, biologisk rensning og kemisk rensning. I arbejdet med proceskort har vi udvidet med vandets kredsløb i naturen. Herunder fordampning, fortætning, nedsivning, overfladevand, regnvand, nedbør.

Opgave om en families årlige vandforbrug og overvejelser om hvilke muligheder der er for rensning af overfladevand til drikkevand, brøndboringer, grundvand, behandling af grundvand til drikkevand i vandværker.