tirsdag den 28. januar 2020

9bc undersøger radioaktiv stråling 2


Undersøgelser - radioaktiv stråling


Opstil en hypotese. Brug spørgsmålene og stil "hvorfor..." og "hvordan kan det være..."

Brug regneark til dine måleresultater.
Brug måleresultater til grafer.
Fortolk data.

Strålings rækkevidde. Hvor langt bevæger stråling sig?

Bremser kødpålæg stråling? Vi bruger kødpålæg som en model, da vi ikke tester stråling på mennesker.

Kan man bruge beta-stråling til at måle vandhøjde i et reagensglas? Kan vi bruge stråling til at måle tandpasta i tuber?
Halveringstid vises med terningkast. En terning er en model på et radioaktivt atom, som på et eller andet tidspunkt henfalder (slår en 6er).

Ultraviolet stråling bremses af solcreme? Kan vi lave et forsøg som viser at solcreme bremser uv-lys?

Artikel om D-vitamin i gær (perspektiver til fysik, geografi, biologi). Hvorfor og skal vi berige mad med vitaminer? Hvorfor gør de det i Sverige?

www.vorhjem.dk søg på radon. Se de to film og vurder fysik-, biologi- og geografiindhold.




Her undersøger vi om radioaktiv stråling går gennem kødpålæg. Det gør vi, fordi vi ikke laver forsøg på dyr eller mennesker. Pålægget er en model.

Terningkast med mange terninger er interessant, når man undersøger halveringstid. Efter ca. 3-4 slag er halvdelen af terningerne taget fra. Vi tager terninger fra hver gang der slås en 6ér.
Modellen svarer til, at en terning er et atom. Når det henfalder, udsender det stråling og bliver omdannet til et nyt andet atom.

Tavlenoterne samler op på undersøgelserne. Alle i klassen har mulighed for at gennemføre deres egne undersøgelser. I slutningen af timen laver vi fælles opsamling på alle undersøgelser.

Ultraviolet stråling stoppes af solcreme med faktor 20. I undersøgelsen sammenlignes resultater med og uden solcreme og med bodylotion. Resultaterne viser tydeligt, at solfaktor 20 har en blokerende effekt på uv-lys.

Hvad kan man bruge beta-stråling til? For eksempel til at styre en proces, hvor vi hælder en væske i et reagensglas. Ved at lytte til geiger-tællerens bib-lyde, kan vi afgøre hvornår vandet afbryder beta- strålen. Beta- bliver bremset af vand.

Terningkast og halveringstid. Sammenlign resultaterne med den matematiske funktion for eksponentiel aftagende funktion. Søg efter formlen på nettet. Det er spændende matematik.

Undersøgelse af gennemstråling af kødpålæg. Skiver af kødpålæg pakkes ind i plastfolie. Bliver alfa, beta og gamma-stråling bremset lige godt?

Opsamling af forsøg og undersøgelser på tavlen. Ved den fælles gennemgang blev der også samlet op på en avisartikel om D-vitamin i gær. En spændende artikel som både indeholder geografi (solindstråling i Sverige og Danmark betyder, at man i Sverige (længere mod nord) bliver nød til at berige fødevarer med vitaminer. Biologi-delen handler om sund kost, vitaminer og hvordan D-vitamin dannes i huden i solskin. (Er der mere solskin i Danmark end i Sverige?). Atom-fysikken i artiklen handler om uv-stråling og om hvordan stråling påvirker levende organismer.

På hjemmesiden vorhjem findes to film om radon. Radon er en radioaktiv gasart (ædelgas, da den står i hovedgruppe 8). Den dannes ved radioaktive henfald i undergrunden forskellige steder i Danmark. Mest på Bornholm og mindst i Vest-jylland. Når radon henfalder bliver det til alfa-stråling og polomium som er et radioaktivt tungmetal. Når det først er i kroppen kommer det ikke ud igen. Og det udsender alfa-stråling. Alfa-stråling er farlig, når man har et tungmetal i kroppen.
Hvert år dør 300 danskere af radon og lungekræft.



9c undersøger lyd og bølger

Hvad er lyd? Vi er alle vildt gode til at genkende lyde. Vi kan faktisk bestemme tid, sted, handling og måske også årstid, ud fra lydopta...