9bc mere om plast

9bc
Du kan låne et hæfte om plast.
Her er nogle af siderne fra hæftet PLAST LAB som er udgivet af Plastindustrien.

9bc undersøger plast

9bc
Med identifikationsnøglen undersøges forskellige typer plast.
Flammeprøve, flydeforsøg i vand og olie, acetone mm anvendes i undesøgelsen.

Med skemaet kan vi identificere syv forskellige polymerer.

Resultaterne skrive i et skema, delresultaterne sammenlignes og vi kan på baggrund af undersøgelsen konkludere og altså bestemme de forskellige plasttyper.

Vi undersøger de uidentificerede plastprøver, som vi fandt på stranden i forbindelse med masseeksperimenetet.

9b 9c biologi om affald, husholdningsaffald, genbrug, bios C s99-105

Bios C, side 99-105 

Affald – husholdningsaffald – spildevand - genbrug

Resume: (102 ord)

Mængden af affald pr. husstand stiger. Men hvor bliver affaldet af?

Husholdningsaffald hentes af skraldebilen/renovation og køres til forbrænding på et kraftvarmeanlæg.

Organisk affald kan komposteres. Øvrigt affald sorteres på genbrugsstationer eller deponeres.

Spildevand fra industri og husholdning ledes til rensningsanlæg. Regnvand og spildevand adskilles.

Spildevandsrensning består af mekanisk (rist), biologisk (mikroorganismer nedbryder organisk materiale) og kemisk rensning (fjerner fosfat ved en kemisk reaktion med jernsulfat). Renset vand ledes ud i havet og påvirker stort set ikke miljøet.

Nogle tungmetaller (massefylde over 5 g/cm3) er giftige og kan ophobes i fødekæder.

Kadmium (Cd) bruges i genopladelige batterier og er et giftigt tungmetal.

Opgave: (20 minutter)

Lav en powerpoint på 1 side. Du skal med fagord, korte tekster og billeder (fra Bios C eller internettet) beskrive affaldets kredsløb og vise hvordan forskellige typer affald behandles.

Gem din powerpoint som pdf og aflever i slutningen af timen i fællesmappen ”NATURFAG 9B 9C” i elevintra.

Affald

Kan batterier smides i skraldespanden?

Hvad sker der med det affald, vi smider i skraldespanden?

Kan aviser genbruges?

Hvor findes tungmetaller?

Hvordan virker et rensningsanlæg?

  

9c deltager i masseeksperiment

9c
17.sep, opskyningazone, strand ved Østerstrand, 100x6m kyst/strand fra kajakklubben mod syd.
Der blev fundet mange forskellige typer plast.
Nogle var uidentificerbare og bringes med tilbage til fysiklaboratoriet, hvor vi vil undersøge og kategorisere polymererne.

Avisartikel fra Politiken, 21. september 2019 fortæller om 57000 skoleelevers jagt på plast i naturen.
Alle data samles i et landsdækkende projekt.

9c geografi kulturlandskaber i Danmark

9c, Ind i geografien
Danmarks kulturlandskaber, side 9-19
Aktivitetsbog Danmarks kulturlandskaber opg 1-24

Bebyggelsestyper: landsby, købstæder, stationsbyer

Landsbyer: anlagt med nem adgang til vand, landbrugsjord, brænsel, bygningsmaterialer.
Udvikling fra fællesdrift til at hver enkelt går får et landbrugsareal. Udskiftning.

Købstæder opstår mellem år 900 til 1100. Handelspladser/torveplads, transport af varer, tæt på vand, havne, industri, knudepunkt for trafik, administration, kultur.

Stationsbyer opstår fra midten af 1800. Jernbanenet, flere byer med ret til handel og håndværk.
Størst udbredelse af jernbanenet i 1929, derefter nedgang for jernbane og stigning i andre former for transport, veje, motorveje.

Flere mennesker i Danmark og større behov for landområder og udbytte, inddigning, tørlægning, dræning.
Udretning af åer, afvandingskanaler, pumpestationer.

Fagord til opgaver
1-8 brug internet,
Naturlandskaber er dannet af naturen, gemmen mange mange år
Kulturlandskaber er dannet af mennesker
9 Svedjebrug, skov og vild vegetation nedbrændes og der anlægges marker
10-14
Sjerneudskiftning (fx Alling)
Kamudskiftning (fx Vestrup)
15 Købstæder ligger i knudepunkter, hvor transport på vand og senere med jernbane og senere med motorveje.
16 Højdekurver kan være afgørende for placering af stationsbyer

7c9b9c10x Masseeksperiment 2019 - Undersøgelse af plast

7c9b9c10x

Masseeksperimentet 2019

13. september, 7c undersøgte 100m x 5m sti/græs på Volden, områdetype park.
7c fandt 3 små plastposer, 1 låg, 2 cigaretskod. (Resultaterne er indberettet)
Hypotese: der må være meget plastaffald ved stien og i græsset ved stien.
Måling og fortolkning: Vi var overraskede over at vi fandt så lidt.
Nyt spørgsmål og formodning: Vi vil sikkert finde mere ved stranden, fordi der er mange unge, der opholder sig på stranden og der er meget der skyller op fra havet.

17. september, 9b undersøgte 100x5 m sti ved Østerstrand og 100x3m opskyningszone ved stranden.
Sti: 1 lille plastpose, 5 cigaretskod, 3 andre stykker identificerbar plast, 1 ballon(del af), 2 stk tyggegummi
Kyst/opskydningszone: 3 små plastposer, 1 plastlågdel, 10 cigaretskod, 1 to-go bæger, 3 plastbeholdere (shotglas), 2 uidentificerbare plast (undersøges i laboratoriet), 1 snor, 2 identificerbare plast (etiket fra plastflaske).


Opmåling og kategorisering: https://www.youtube.com/watch?v=PVP1CnklCdw&t=2s

Introduktion: https://www.youtube.com/watch?v=cN3aPPGcUQE&t=4s

Lærervejledning
https://naturvidenskabsfestival.dk/masseeksperiment/l%C3%A6rervejledning

Videoer med undersøgelser til bestemmelse af plast-typer
https://www.youtube.com/user/ntscenteret/videos

Film En verden fuld af plast. https://www.youtube.com/watch?v=7eivTQkBYvo
Plastic Change. 6 min.
16. september, 9b ser film og arbejder med problemskitse.
17. september, 9c ser filmen og arbejder med problemskitse.

Tavlenoter, 9c den 17. september, problemskitse 

Tavlenoter, 9b, 16. september, problemskitse

Foredrag om naturvidenskab på Fredericia Gymnasium

ofn.au.dk

Kom med til offentlige foredrag i naturvidenskab.
Det foregår tirsdage i oktober og november.
Det starter tirsdag den 9. oktober.

Mødetid er 18:45 på Fredericia Gymnasium.
Der er skilte, der viser dig vej til foredragssalen.

Foredragene bliver sendt live fra Aarhus Universitet.

Se også www.ofn.au.dk

9c opdager sammenhænge med transformation

9c opdager at en transformator består af en elektromagnet (primærspole) og en induktionsspole (sekundærspole)

Aha! Primærspolen er en elektromagnet og når vi sætter vekselspænding på primærspolen bliver det til en elektromagnet der hele tiden skifter nordpol/sydpol.

Aha! Sekundærspolen er en induktionsspole. Og når magnetfeltet hele tiden skifter retning, så bliver der dannet en induktionsstrøm. Vi måler med et voltmeter indstillet på ACV og måler spændingen på sekundærsiden.

Og opdager, at hvis spolerne er ens, så...

Og opdager, at hvis spolerne har forholdet "dobbelt så stor", så...

9bc laver flere forsøg med induktionsstrøm

9bc
Her er de vigtigste billeder fra 9b forsøg med induktion.
En elmotor får en rund magnet til at dreje hurtigt rundt. Pyy... så slipper vi da selv for at udføre arbejdet med at bevæge magneten.

Spolens vindingstal har betydning for de inducerede spænding.
Vi har tre måder at måle på.
Galvanometeret er en lille viser der svinger.
Multimeteret kan også måle vekselspænding.
Et andet instrument viser et billede af vekselspændingen. Det ligner en bølge.

Thomas gruppe havde ikke nogen rund magnet. Derfor lavede de deres egne undersøgelser.
Og der var noget, der ikke kunne passe. Spolen med 400 vindinger tiltrak flere clips .end spolen med 1600 vindinger. Men det kan jo ikke passe?
Vi fik indsat amperemeter i serieforbindelse og kunne se at strømmen var 2A i 400 vindinger og 0,1A i 1600 vindinger. Så strømstyrken var ikke den samme. Og ledningernes tykkelse er heller ikke den samme i de to spoler. Med lidt hjælp ændrede vi lidt på kredsløbene, så vi kunne sammenligne spolernes evne til at tiltrække clips.
Og det viste sig at 1600 vindinger tiltrækker mange flere clips end 400 vindinger, hvis strømstyrken er ens i de to spoler.

Andreas spurgte ganske klogt: Hvordan kan det være, at strømmens retning har betydning for magnetfeltets retning. Hvorfor er det vigtigt, at vide hvilken vej ledningen er vikler rundt om sømmet i en elektromagnet.
Forklaringen skal vi finde i H. C. Ørsteds forsøg. Han opdagede at strøm i én ledning giver et magnetfelt. Og her bliver det vigtigt at vide, at magnetfeltet går fra nordpol til sydpol. Læs side 90-91 i NyPrisma9 om H. C. Ørsteds forsøg.

Oscilloskopet er et måleapparat som kan vise et billede af vekselstrøm. På skærmen kan man indstille x-akse og y-akse og få et billede frem af en vekselstrømskurve. Kurven kaldes en sinuskurve og bølger op og ned.

På youtube findes en samling af små film om atomet, radioaktivitet, atomkraft og atombomben. Se filmene og få styr på atomet. https://www.youtube.com/results?search_query=videnskanylen

Vi opdager at spolernes ledninger på spolerne med 200, 400 og 1600 vindinger IKKE er lige tykke. Men har det en betydning? Hvorfor er tråden i spolen med 1600 vindinger meget tynd i forhold til spolen med 200 vindinger?

Har du nu helt styr på gribereglen?
Det er vigtigt at tegne strømmens retning på tegningen som det første.
Strømmen går fra + til -. Tegn pile på tegningen.

Nu kan du gøre det næste:
Grib om spolen, så fingerne peger i strømmens retning.
Så dannes der en nordpol til tommelfingersiden.

9bc laver strøm (induktionsstrøm)

9b, mandag den 26. august
9c, tirsdag den 27. august

Tavlenoter

Gribereglen fortæller om sammenhængen mellem strømretning og magnetfelt.

Forsøg 5.14 handler om den strøm der dannes i spolen, når en magnet bevæges inden i (eller lige udenfor) magneten. Hvordan afhænger spændingens størrelse af vindingstal, magnetens hastighed og magnetens styrke? Det skal vi finde ud af.

Når magneten skal være ekstra kraftig, skal den holdes som vist på billeder

Multimeteret måler vekselspænding, når viseren er sat på ACV og ledningerne er sat i COM og V.

Bevæges magneten inden i spolen dannes en induktionsstrøm. På multimeteret måles spændingen, ved at sætte ledningerne i COM og V og sætte viseren til ACV. Fordi der er tale om vekselstrøm.

Måleresultater indskrives i skemaet. Det giver os overblik over måledata. Strømmens størrelse afhænger af højt vindingstal, hurtig bevægelse og stærk magnet.