onsdag den 17. juni 2020

9c undersøger lyd og bølger

Hvad er lyd?


Vi er alle vildt gode til at genkende lyde. Vi kan faktisk bestemme tid, sted, handling og måske også årstid, ud fra lydoptagelser.

Lyd beskrives i fysik som bølger.
Vi ser nærmere på frekvens, bølgelængde, lydens fart, bølgeformlen.
Hvordan opfatter vi lyde med øret?

Hvad er Hertz, decibel, bølgelængde...



Lyd er bølger. En bølge har en bølgetop og en bølgedal.
Afstanden mellem bølgetop og bølgetop kaldes bølgelængde. Lambda er det græske bogstav, vi bruger for bølgelængde.
Amplitude er bølgens udsving i forhold til hvilestillingen.



Her er alle lydtegninger.
Opgaven bestod i at optage en lyd ved vandet, i byen, i skolegården, lyden af en bybus. Der skulle indgå en eller anden form for handling. Lyden tegnes.





Sidste naturfagstime i 9b og 9c

I dag, onsdag den 17. juni har vi den sidste naturfagstime i 9c.
Den sidste i 9b var i sidste uge, hvor vi besøgte Trelde Næs.

Tak for skoleåret 2019/2020 og en masse spændende fysik, kemi, geografi og biologi.
Jeg synes selv, bloggen her vidner om mange forskellige spændende emner, højt fagligt indhold og en nysgerrig, undrende, undersøgende og eksperimentel indgang i naturfagene.

Tak for jeres nysgerrighed.

Jeg ønsker jer alle en god sommerferie og alt mulig held og lykke med det, I skal i gang med efter ferien.

Bloggen lukker for denne gang.

Venlig hilsen
Steen

onsdag den 3. juni 2020

9b holder oplæg i naturfag

Oplæg i 9c i naturfag

Tak for jeres oplæg. I er velforberedte og klar til at fortælle og vise at det, som I siden begyndelsen af april har undersøgt, læst om, eksperimentetet med, regnet på, bygget modeller og så videre.

En af de vigtige ting, som I gerne skulle have lært i naturfag er altid at underbygge med data. Når I fremlægger resultater eller fagligt stof, så brug en tabel, lav en graf, et cirkeldiagram eller en illustration, som viser noget væsentligt om jeres "påstande".
Lav undersøgelser og opstil hypoteser, som I bruger tid på at påvise eller afvise. Diskuter, om deres resultater er gode nok til, at de kan bruges som dokumentation. Perspektiver til aktuelle emner i samfundet.

Her følger et kort resume af jeres oplæg. Rækkefølgen er som de blev fremlagt onsdag den 3. juni i fysiklokalet.

1. Rent grundvand er vigtigt
Nedbør siver langsomt gennem jordlagene, nogle gange kan det tage 40 år, andre gange 10.000 år. Letopløselige gødningssalte kan opløses i vandet og nogle gange sive med ned i grundvandet. Sæberester fra bilvask, pesticider i sprøjtegifte er de største problemer for et fortsat rent grundvand. Det må vi kunne finde en løsning på.

2. Hvordan kan vi udnytte pladsen i storbyer til bæredygtig produktion?
I flere og flere byer bygger man vindmøller i højhuse, Urban Garden, byhaver. Der er en række udfordinger omkring transport af grønsager, stordrift, CO2 og bæredygtighed. Mennesker og fællesskaber mellem mennesker.

3. Vindenergi er en bæredygtig måde at lave energi på
Vindenergien i Danmark er den største vedvarende energikilde. På en solskinsdag kan det umiddelbart se ud til, at solenergi er dobbelt så stor. Men på et år er vind meget større end solenergi i Danmark. Energinet, Horns Rev 3, energiøer, potentiel energi Epot=mgh og FNs verdensmål er omdrejningspunktet i dette oplæg.

4. Drivhusgasser er både naturlige og menneskeskabte
Drivhusgasserne CO2 og metan har stor betydning for klima, for at tilbageholde varme på Jorden, for temperaturen i luften i atmosfæren. Klimaforandringerne har været forudsagt af forskere i over 100 år. Det drøftes stadig i løsninger og nyeste forskning viser os, at det er muligt at lagre CO2, at binde CO2 i kemiske forbindelser, at fremstille bioethanol, at binde CO2 med H2, som kan fremstilles ved elektrolyse af vand.

5. Samfund og mennesker udleder stoffer til naturen. Hvad gør vi?
Går Jorden under? Brænder ilden under Jorden? Har vi en chance? Mennesker og samfund udleder plast, CO2, affald, luftforurening, kemikalier og det danner syreregn, klimaforandringer. Vi bliver nød til at tage stilling. Historisk set har vi gennem få århundrede gennemgået en udvikling fra et landbrugssamfund til et industrisamfund (industrialisering) til et servicesamfund med en stor tertiær sektor.
Hvad kan vi gøre? Det har gruppen heldigvis masser af gode ideer til, så det brænder ikke helt så meget under Jorden, som vist med modellen.
Løsninger: dele viden, uddanne ingeniører, hjælpe andre lande, gå forrest, påvirke verden, deltage i COP-møder om klima, genbruge tøj, benytte kollektiv trafik, benytte håndværkerbidrag til klimaforbedringer af huse, købe elbiler (der er en stigning), spise grønsager i stedet for kød.

6. Er alle slags stråling farlig for mennesker?
Alfa (heliumkerner), beta (elektroner), gamma (bølger) er alle radioaktive, ioniserende i større eller mindre grad. Stråling møder vi mange steder. Oplægget handler om Kbaggrundsstråling, radon fra undergrunden (Bornholm), kulstof-14, Dansk center for partikelterapi (protoner i stedet for røntgen). Der perspektiveres til Chernobyl-ulykken i 1986. Stråling giver senskader og kan udvikle sig til forskellige kræftformer - nogle gange kan det tage mange år.

7. Kan vi beregne CO2-udledning fra køer og kvægproduktion og gødning på marker i Danmark?
I oplægget vises det med matematik, hvordan vi kan beregne mængderne af CO2, som udledes dels ved kvægproduktion og ved (over-)gødning af marker. Matematik er en vigtig del af naturvidenskab, et vigtigt redskab til beregninger af data. Beregningerne sammenlignes med at hver dansker udleder 17000 kg CO2 pr. år.

8. Er der mikroplast i blåmuslinger?
Hvordan virker en blåmusling? Kan den filtrere vandet for små dyr? Og hvad sker der, hvis der er mikroplast i havvandet? Hvis mikroplast ender i blåmuslinger, så ender det også i fisk og i mennesker.
Saltvand, sol, bølger nedbryder store stykker plast til små stykker plast. Vi kalder det mikroplast. Vi skal blive bedre til at håndtere affald, ikke lade det ende i havene, udvikle bioplast. Og overveje forskellen mellem at noget bliver opløst, nedbrudt og eventuelt bionedbrudt. Fremtiden må være bionedbrydeligt plast.

9. Hvad er ioniserende stråling?
Stråling er mange ting. Noget er ioniserende - andet er ikke-ioniserende. Hvad betyder det egentligt, at stråling er ioniserende? Og hvornår er alfa, beta, gamma farligt, kraftigt, stærk stråling? Stråling kan danne senskader, som gennem kort eller lang tid udvikler kræft.
Kræft kan behandles med partikelterapi, som er en ny måde at bruge protoner fra brint-atomer til at slå kræftceller ihjel.

10. Hvor skal bæredygtig energi komme fra i fremtiden?
Klimaforandringer gør det strengt nødvendigt, at vi i nær fremtid ændrer energikilder til vedvarende energikilder. Men hvordan skal det ske? Biogas og udnyttelse af organisk affald til produktion af biogas kan være en mulig løsning. Danmark ligge allerede på 4. pladsen i bæredygtig energiproduktion. Men vi skal stadig gøre meget.

11. Thorium som energikilde i atomkraft?
Kan vi anvende grundstoffet thorium, beskyde en isotop af dette grundstof og bruge det i en ny type atomkraftanlæg. Der er fordele og ulemper. Der er masser af thorium i undergrunden, men prisen og teknologien er måske ikke helt på plads endnu. Det radioaktive affald er også et problem med nye typer atomkraftanlæg, selvom affaldet fra et thorium-atomkraftanlæg kunne vise sig at være radioaktivt i kortere tid end traditionelle atomkraftværker.
Holdninger, politik, økonomi er vigtige faktorer i valget af fremtidens bæredygtige energikilder.

Tak til 9b for en god naturfagsdag. Venlig hilsen Steen













tirsdag den 2. juni 2020

9c Oplæg i naturfag - tirsdag den 2. juni

Liste over elevoplæg i naturfag i 9c



Alle har i april-maj arbejdet med formulering af fire til seks arbejdsspørgsmål. Disse spørgsmål til geografi, biologi og fysik/kemi blev udgangspunkt for det videre arbejde med oplæg.
Mange grupper har lavet små forsøg og undersøgelser hjemme i køkkenet.
Alle grupper benyttede Powerpoint til præsentationer, dispositioner, stikord, tegninger og billeder af forsøg og resultater, samt små videoklip.

Et oplæg varede 15 minutter pr. gruppe.
Oplægget erstatter den fælles faglige mundtlige prøve i naturfagene.

Her følger et kort resume af 9c’s oplæg. De er listet i den rækkefølge, som de blev fremlagt i, tirsdag i skolens fysiklokale. Nederst er et udvalg af modeller fra oplæggene.

Stor tak for jeres engagement, for at I har været gode til at søge og lytte til vejledning, at I har været kreative i jeres måder at undersøge og at I har sat jer ind i et fagligt stof. Læs bare videre her...

1. Skadelig stråling
Mennesker, dyr og planter udsættes for mange typer stråling. Er der sammenhæng mellem hudfarve, klimazone, indhold af D-vitamin i fødevarer og årsagen til, at vi har forskellige hudtyper?

2. Sandfilteret i et rensningsanlæg
Der er flere gode grunde til at rense spildevand. Store affaldsdele sorteres fra, kemikalier ender ikke i naturen og ikke mindst undgås iltsvind, når spildevand renses biologisk, mekanisk og kemisk, inden det udledes.
Sandfilteret undersøges og med "sky" laves forskellige vækstforsøg med bakterier fra forskellige lag i et sandfilter, der filtrerer vand fra en havedam med fisk.

3. Plast og bæredygtige sugerør
Det tager 5 sekunder af producere et plastsugerør, det tager 5 minutter at bruge det til at drikke og det tager naturen 500 år at nedbryde det. Her er et problem. 25% af al plast bruges til emballage. 70% af al plastaffald i havene stammer fra emballage.
Der findes alternativer til sugerør af plast, nemlig glas, metal, bambus, pap, chitusan (ikke i Danmark), halm, siv. Nogle er gode, da de kan sorteres til kompos efter brug. Der undersøges med koldt og varmt vand, holdbarhed, pris pr. stk...

4. Mennesker og dyr udsættes for stråling
Stråling består af kortbølget (uv-stråling), synligt lys og langbølget lys (infrarød). UV-index har en vigtig betydning for hvor længe vi må være i solen. Øjet opfanger det synlig lys af de elektromagnetiske bølger fra solen og lyskilder.

5. Rent drikkevand i fremtiden. Og hvad med vand på Mars?
Livet på Jorden afhænger af vand og adgang til drikkevand er vigtig. Grundvand hedder råvand og bliver til drikkevand efter iltning (hvor metal-ioner som jern og magnesium fjernes) og filtrering. På Mars er vandet flydende og meget saltholdigt. Det kan være flydende ned til -70 grader C.
Der findes forskellige måder at rense vand, EcoBlue, fordampning, Warka Water...

6. UV-stråling er farlig
UV-stråling kan deles op i tre typer, UVA, UVB, UVC. UVC stoppes af ozonlaget i atmosfæren og er ikke noget stort problem på jordens overflade. UVA og UVB trænger ned i huden og kan give forskellige skader. Et forsøg med spegepølse kan vise noget om, hvordan UV-stråling påvirker kroppen.

7. Luftforurening er et problem. Hvordan løser vi udfordringen?
CO2 og metan findes både som naturlige gasser i det naturlige kredsløb, i den naturlige drivhuseffekt og også menneskeskabt. Det er de menneskeskabte drivhusgasser, mest dannet ved forbrænding af fossile brændsler og afffaldsforbrænding.
FNs verdensmål og en reduktion af produktion af kød fra kvæg og svin kan være en løsning.

8. Husholdningsaffald er noget vi udleder
Stigningen i mængden af affald er voldsom. Affald og luftforurening danner ændringer i klima, som danner ændringer i klimaet, vejret og betyder, at folk må flygte. Det hedder miljøflygtninge.
Corona-krisen betyder måske, at 2020 bliver det år, hvor udledning af vender og bliver mindre i fremtiden. Husholdningsaffald og spildevand er forskellig i land og by.

9. Rensning af spildevand
Rensning af spildevand optager mange af grupperne, som arbejder med drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Men en model forklares principperne, og vi drøfter om det hedder forklaring eller for-klaring. Kroppen har behov for vand blandt andet som transportmiddel i blod. Køkkensalt opløses forholdsvis let i vand og temperaturen betyder ikke det store for NaCl opløselighed. Omkring 36 gram køkkensalt i 100 ml vand.

10. Stråling fra radioaktive kerner er et problem
En flot teoretisk gennemgang med mange flotte modeller. Begreber som Coulomb, kernekræfter, isotopkort, radon og atomkraft. Modellerne taler for sig selv.

11. FNs verdensmål nr. 6 om drikkevand
Rent vand er livsnødvendigt for alt levende. Derfor er viden og kampen om at sikre rent drikkevand meget vigtig og aktuel. Modeller, forsøg med osmose, forsøg med aktivt kul, undersøgelser af kartofler og vingummibamser i saltvand og faglig viden er forudsætninger for et flot projekt. Det hele fremlægges sikkert og fagligt.

Tak til 9c for en god naturfagsdag. Venlig hilsen Steen

















fredag den 29. maj 2020

9b undersøger lyd og tegner lydbilleder

Lyd er bølger? Hvad betyder det?


Men hvad er lyd egentligt? Hvilke lyde hører vi i trafikken, ved stranden, i skolegården og på trappeopgangen. Hvordan beskrives lyd i fysikken?
Alt det og mere har 9b undersøgt.

Fagbegreber:
Frekvens, lydstyrke, tid, bølgelængde, bølgetop og bølgedal, amplitude, resonans, reflektion (ekko), interferens, stemmegaffel, længdebølger, tværbølger, bølgeegenskaber, dopplereffekt.















mandag den 25. maj 2020

Perspektiver dit oplæg til virkelige begivenheder


Her er en række artikler og nyheder, 

som du kan læse 

og bruge til at perspektivere dit oplæg


1.       Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget


2.       Bæredygtig energiproduktion og energiforsyning på lokalt og globalt plan


3.       Vand og drikkevandsforsyninger for fremtidige generationer


4.       Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår


5.       Den enkelte og samfundets udledning af stoffer


De fire naturfaglige kompetenceområder


De fire naturfaglige kompetenceområder


Undersøgelse

Jeg kan følge en forsøgsvejledning og opstille et forsøg

Jeg kan bruge resultater fra et forsøg til at forklare teori

Jeg kan opstille en hypotese for et forsøg, som kan be- eller afkræftes i et eksperiment

Jeg kan skelne mellem brugbare og ikke-brugbare resultater
Modellering

Jeg kan udvælge en model som forklarer noget vigtigt om emnet

Jeg kan afkode en model, og vurdere hvor godt den kan beskrive emnet

Jeg kan udvikle min egen model i beskrivelsen af emnet
Perspektivering

Jeg kan sætte min viden og færdigheder om naturfag i relation til samfundet og andre fag

Jeg kan argumentere for eller imod en sag med argumenter fra naturfagene

Jeg kender til sikkerhedsreglerne i faglokalerne og kan forklare hvordan kemikalier skal behandles og hvordan sikkerhedsudstyr skal anvendes

Kommunikation

Jeg kan præsentere, forklare og beskrive en model for andre

Jeg kan præsentere, forklare og beskrive et forsøg for andre

Jeg kan i tale og i skrift gøre rede for forskellige holdninger

Jeg kan kritisk vurdere andres udsagn om modeller, holdninger og forsøg

tirsdag den 19. maj 2020

Masser af gode arbejdssprøgsmål


9b og 9c har skrevet mange mange spændende arbejdsspørgsmål.
Her er et lille udpluk af alle de gode og spændende spørgsmål.

Fokus 1

Hvordan påvirker plast dyrelivet og plantelivet i havet (bio)? 
Hvor ender plastikken i havene (geo)? 
Hvordan produceres plastsugerør? (f/k)? 
Hvilke alternativer er der til plastsugerør? (f/k)? 

Fokus 2
  • Hvordan har den bæredygtig energiproduktion ændret sig igennem årene?
  • Hvilke bæredygtige energiformer findes der?
  • Hvordan er vores energiproduktion her i Danmark?
  • Hvordan håndtere andre lande deres energiproduktion og bruger de overhovedet bæredygtig energi?
  • Hvad er biogas, og hvordan kan det bruges?
  • Hvorfor bruges der i Danmark mest vindenergi?



Fokus 3

Fys: Na+Cl- ionforbindelse, hvordan fjerner vi salt fra vand? ​
Kemi: Hvordan fungerer den kemiske rensning af spildevand?
Bio: Hvorfor har kroppen brug for vand? 
Bio: Hvordan påvirker urent drikkevand vores fordøjelsessystem?
Er det for farligt at bruge vandet fra rensningsanlægget som drikkevand? 

Hvorfor har kroppen brug for vand? (bio)
Hvordan renser man vand? (fys)
På hvor mange måder kan vi lave saltvand om til ferskvand? (fys)
Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke kommer til at mangle drikkevand i fremtiden? (geo)

Hvordan bliver vand forurenet? (geo)

Hvordan fungerer et rensningsanlæg?                                  
Hvor kan det betale sig at rense spildevandet? 
Hvordan kan man ellers rense spildevand?

Hvad er biologiske konsekvenser af bare at sende spildevandet ud i naturen

Fokus 4
·         Afhænger strålings indvirkning af hvor man er på jorden? (Geo)
·         Hvordan påvirker stråling kroppen? (Bio)
·         Hvilke typer stråling er der? Og hvordan interagerer de? (Fys)

·         Hvordan udnytter vi stråling i dag? (Fys-Bio)

Hvad er radioaktivitet og stråling?
Hvornår og hvordan bliver vi udsat for stråling?
Hvad er det stråling gør ved levende organismer?
Hvordan kan vi beskytte os mod stråling?

fysik/kemi
· Hvordan påvirker uv-stråling levende organismer ved ækvator, i forhold til i Skandinavien?
· Hvor er levende organismer mest udsat for uv-stråling på jorden?
· Hvorfor har mennesker forskellige hudfarver rundt om i verden, og giver det forskellig effekt?
· Hvordan påvirker stråling levende organismerne, og hvad kan det gøres for at formindske
bivirkninger ved stråling?
· Hvad er forskellen på uv- a, b og c? Hvad er mest skadeligt?

· Hvad er elektromagnetisk stråling og, hvad gør det?



Fokus 5

Geo:
Hvor i verden er luftforurening et meget stort problem?
Hvordan kan vi hjælpe andre lande med at mindske deres udledning af stoffer?
Fysik/Kemi:
Hvorfor spiller CO2 og metangas en så stor rolle og hvad gør dem så farlige?
Hvor meget stiger procentdelen af CO2 og metangas i luften (1750-2020)
Bio:
På hvilken måde påvirker CO2 og metangas levende organismer?
Hvad har forbrænding af affald og forbrænding generelt at gøre med luftforurening?

-1 kan mennesker gøre noget ved affald og CO2 og hvordan?
-2 hvilke typer husholdningsaffald findes der?
-3 hvad gør vi med affald fra hjemmet (fast eller spildevand)
-4 hvorfor skal vi rense spildevand?
-5 er der forskel på affald fra byer og fra landet?
-6 hvorfor skal vi sortere vores affald?
-7 hvad kan de enkelte lande gøre imod klima og affaldskrisen?



Og her er nogle gode links til fokusområderne:

Fokus 1, 2, 5
Det periodiske system https://www.ptable.com/#
Fokus 3
Kloaklab.dk vandetsvej.dk

tirsdag den 28. april 2020

Hvordan stiller vi gode arbejdsspørgsmål?


Naturfagene – biologi – geografi – fysik/kemi
I naturfagene stiller vi spørgsmål, undersøger, bruger modeller og finder ny viden

Videns- og dataspørgsmål
Hvad …?  
Hvem …?  
Hvor…?

Forklarings- og forståelsesspørgsmål
Hvordan …?
Hvorfor …?

Holdnings- og vurderingsspørgsmål
Dine egne, andres og samfundets holdninger og vurderinger …?
Er der sammenhæng mellem …?

Handlingsspørgsmål
Hvad kan/skal/bør der gøres…?
Hvordan kan vi ændre…?
Hvilke muligheder…?

Opskrift:

1. Vælg et område, som I gerne vil gå i dybden med.

2. Prøv at stille 4-6 arbejdsspørgsmål.

3. Arbejdspørgsmålene kan fordele sig på (geo), (bio) og  (fys/kemi)-spørgsmål 

tirsdag den 21. april 2020

Ideer til undersøgelser, modeller og perspektivering

Her er en masse ideer til undersøgelser, modeller og perspektivering til fokusområderne i naturfag - og links til hjemmesider med flere undersøgelser

Jeg vil her skrive nogle ideer til forskellige undersøgelser, som jeg tror, du sikkert kan gennemføre hjemme. Rigtig god fornøjelse.

Du kan ikke låne udstyr i fysiklokalet. Så du må være kreativ og selv lave undersøgelser med de materialer, som du kan finde hjemme.



Fokus 1: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Ide: Byg videre på karse-vækst-undersøgelserne og gør mere ud af at arbejde med variabler.

Ide: Hvilken betydning af sollys for planters vækst? Kan vi erstatte sollys med lys fra led-pærer?

Fokus 2: Bæredygtig energiproduktion og energiforsyning på lokalt og globalt plan

Ide: Byg en vindmølle af et gammelt cykelhjul og undersøg, hvordan du kan få det til at løbe hurtigst muligt.

Ide: Sammenlign skydække (brug vejrudsigter) og solcelleproduktion i Danmark på https://energinet.dk/energisystem_fullscreen og se "historiske data", hvor du kan få resultater fra de sidste 14 dages elproduktion.

Fokus 3: Vand og drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Ide: Undersøg jeres vandforbrug hjemme hos dig og lav en model (måske et cirkeldiagram) over hvor meget vand der bruges. 

Ide: Kan man lave saltvand om til ferskvand hjemme på køkkenbordet? Lav nogle forsøg, hvor du undersøger, om det er muligt.

Ide: Hvilke variabler kan man ændre, når man undersøger hvordan frugtfarvet vand siver ned gennem forskellige lag (for at blive til grundvand)? Hvis man skærer bunden af en mælkekarton, vender den om og fylder den med sand. Op prikker nogle huller i låget (som vender nedad). 

Fokus 4: Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Ide: Find en app på din mobil om UV-index og lav en undersøgelse af hudtyper, solfaktor, antal timer i solen, målinger over en uge.

Ide: Byg en model i Lego af atomet, kernen og elektronskyen og brug modellen til at fortælle om fission og fusion.


Fokus 5: Den enkelte og samfundets udledning af stoffer

Ide: Forskellige typer affald som glas, pap, plast og metal giver forskellige lyde, når de rammer bunden i affaldsspand. Kan man bruge lyden til at finde ud af affaldstypen og på den måde sortere affald? Prøv at lave nogle lydoptagelser og brug resultaterne til at sortere affald...

Ide: Hvilke stoffer udleder en almindelig husstand. Gennem affald, kloak og måske en skorsten. Hvad er det for en type affald. Undersøg udledninger gennem en uge eller længere tid. Hvilke dage er der mest affald og hvorfor?

Ide: Fokusområde 5 handler om de ting som vi mennesker og samfundet udleder i naturen. Hvad er det for nogle ting vi smider ud?
Det kan både være affald og gasser.
Det kan være plastik i havene.
Eller CO2 ved forbrænding af kul, olie eller naturgas.
Hvorfor er det, at vi ikke længere skal bruge kul, olie og naturgas?

Ide: Kan man finde mikroplast i muslinger i Lillebælt.
Måske kan man lave et forsøg med muslinger i en spand havvand.
Og så med et forstørrelsesglas undersøge, om der er farvet mikroplast inden i muslinger.

Ide: Hvor meget plastaffald kan du finde på 3x100 m i en skov. Brug resultaterne fra Masseeksperimentet 2019 og fortsæt med nogle nye undersøgelser. Se https://naturvidenskabsfestival.dk/mx/2019/resultater
Og https://youtu.be/OJHEd3cOEoA


Husk at der er mange andre steder at finde inspiration
Der er mange flere ideer til undersøgelser på https://testoteket.dk/
Eller hvis du søger i Aktiviteter på https://portals.clio.me/dk/biologi/ eller geografifaget eller fysikkemifaget.

Og så har jeg fået dette link fra MogM9b. Der er mange gode ideer til flere af fokusområderne: https://www.okolariet.dk/viden-om

torsdag den 2. april 2020

Modeller i naturfag i uge 14

Mange fine modeller til fokusområde 5 om ioniserende strålings indvirkning på levende organismers levevilkår.

Tak til alle, der har indsendt modeller. Jeg tror, der er flere på vej. Og de er mega-seje, alle de modeller, som I har sendt til mig.

Du kan læse mere om modellerne i et tidligere blogindlæg fra den 30. marts.

Du skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi, geografi og biologi.
Du skal kunne vurdere og kritisk tage stilling til, om modellen fremstiller en forenklet udgave af virkeligheden.

Kik på billederne.
Hvilke modeller fortæller noget vigtigt?
Hvilke modeller er en forenkling af naturens eller tekniske processer?
















9c undersøger lyd og bølger

Hvad er lyd? Vi er alle vildt gode til at genkende lyde. Vi kan faktisk bestemme tid, sted, handling og måske også årstid, ud fra lydopta...