9bc
Uge 45, 2019
I arbejdet med fokusområdet bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget og naturressourcer skal vi lave en række forsøg.
Forsøgene forberedes grundigt og gruppen skal skrive en kemirapport.
H+ ioner er syrebrinten, som farver pH-papir rødt. I forsøget bevæger den røde plet sig mod minus-polen. H+ er en positiv ion.
Syrer indeholder ioner som gør den elektrisk ledende. I forsøget skal vi måle strømstyrken gennem kredsløbet. I glasset er der saltsyre, svovlsyre, demineraliseret vand og almindelig vand fra vandhanen. Resultatet viser os, at saltsyre har flest H+ ioner og leder strømmen bedst.
Vi viser i forsøget, at der frigives hydrogen.
To H+ ioner sætter sig sammen til H2 molekyler som bobler op som gas. Gassen giver en lille eksplosion, når vi sætter en brændende træpind hen til reagensglasset.
Gustav har godt styr på pH-papirets farveskala. pH-skalaen går fra 0 til 14, hvor 7 er neutral.
Syrerne inddeles i stærke syrer og svage syrer. Baserne inddeles i stærke baser og svage baser.
Øvelsesvejledning til forsøgene med syrer. I de tre forsøg skal du undersøge H+ ionen, magnesium i syrer og syrernes ledningsevne.Grupper i fysik/kemi
Skriv en kemirapport på 1 side (brug fx powerpoint).
I rapporten skal du indsætte billeder fra forsøgene og besvare spørgsmålene:
1) Hvordan viser vi at H+ ionen er en positiv ion?
2) Hvordan viser vi at syrer indeholder hydrogen?
3) Hvorfor er der forskel på saltsyre, svovlsyre, eddike, demineraliseret vand og vand fra hanen og deres elektriske ledningsevne. Hvad er din hypotese og hvad viser forsøgene?