søndag den 17. november 2019

9bc NPK-gødning og undersøgelse af jord og gødning

9bc

I uge 45 har vi undersøgt syrer og fundet ud af, at syre kendes ved H+ ionen. (Udtales som i navnet Jon Nielsen).
I uge 46 undersøgte vi igen syrer og kunne med elektrolyse adskille saltsyre til hydrogen og chlor. Hydrogen er H+ ioner som går sammen til hydrogen-molekylder. H2.
Chlor er en giftig gulgrøn gas, som lugter voldsomt af svømmehal. Chlor slår bakterier ihjel og derfor ret smart at bruge i svømmehaller. Eller det gjorde man virkelig meget i gamle dage. I dag lugter svømmehaller ikke ret meget af chlor.

Vi faldt også ud af, at en syre og en baseneutraliserer hinanden. Og danner salt og vand.
Og det blev helt vildt, at det viser sig, at der findes mange slags salt. Ikke kun køkkensalt Na+Cl- som er en ionforbindelse mellem en positiv metal-ion og en negativ syre-rest.

Nu er vi så kommet til uge 47. Og vi skal bruge vores viden om salte. Og gennemskue at vi kan gøde jorden og tilføre næringsstoffer, også kaldet næringssalte. Og gøre jorden bedre til at dyrke planter i.
Vi er især interesseret i at tilføre nitrogen N, fosfor P og kalium K. NPK-gødning, som din far måske har gødet haven med i foråret.

Undersøgelsen går ud på at undersøge indholdet af N, P og K i havejord og gødet havejord.
Og jord fra Vestjylland.

Tabellen viser, at der i forskellige salte er nærings-ioner med enten N, P eller K. Det er på den måde, at vi med gødning kan give planterne næringsstofferne til deres vækst.
Minimumsloven er vigtig at forstå. Hvis der bare mangler ét grundstof, som her på tegningen er Nitrogen (kvælstof) vil planterne ikke komme til at vokse optimalt.

Tabellen viser nogle forskellige syrer. Der er H+ ioner i alle syrer og syrestyrken afhænger af, hvor villig syren er til at afgive H+ ioner. Derfor er der stærke og svage syrer.
Når der er H+ ioner i en syre, er der også en rest. Den kaldes syreresten og er en negativ ion.
Billederne er fra bogen Ny Prisma 9.

Tavlenoter om N, P og K. Disse grundstoffer som er vigtige for planternes vækst, indgår i forskellige kemiske forbindelser, ionforbindelser, salte. Altså næringssalte.

Tabellen over baserne viser at baser har OH- ion. Det er en sammensat ion af to grundstoffer.

Skema til undersøgelse af jordbund. Skemaet indeholder en kemisk undersøgelse og en fysisk undersøgelse.

Her er resultater fra 9b, 19. november 2019. Det viser sig, som forventet, at gødningen indeholder meget P og K. Desværre kunne vi ikke aflæse N på gødning på grund af farven.
Jorden fra Fredericia er fra fysiklærerens have, og han har gødet jorden hele sommeren. Der er middelhøjt indhold af N, P og K i gødet havejord.
Jorden fra Vestjylland har lavt indhold af N, P og K. Det er fra en mark, der mangler gødning. Vi kan gøde jorden med gylle eller kunstgødning.

Flere tavlenoter. Undersøgelsen skal afsluttes med en skriftlig opgave med fakta, beskrivelse af undersøgelsen, skema med resultater, fortolkning og konklusion.

Undersøgelsen er i gang.


Og resultater fra 9c den 20. november






torsdag den 14. november 2019

9c biologi og økosystem

9c

Økosystem, energitransport, fotosyntese, respiration.
Solen tilfører med strålingsenergi energi til økosystemet Jorden.
1-2% af strålingsenergien udnyttes af planterne, de med fotosyntese danner glukose (druesukker). Det  er brændstof og byggemateriale til planter og dyr.

Økosystemet indeholder kulstofkredsløb, kvælstofkredsløb og vandkredsløbet.
Kulstofkredsløbet binder energi fra solen i fotosyntese.
Vandets kredsløb virker kun fordi energi fra solen får vandet til at fordampe og på den måde bevæge sig rundt i et kredsløb.
I kvælstofkredsløbet bevæger kvælstof/nitrogen sig rundt. Planterne kan kun optage nitrogen som en ion, fx NH4+ eller NO3-. Nedbryderfødekæde og bæglplanter har en stor betydning i kredsløbet.


Tavlenotater fra biologi. Her er der bud på de vigtige fagbegreber omkring økologi og økosystem.

Der arbejdes flittigt med fagbegreber og kopiarkene. Vi undersøger et akvarium og betragter det som et økosystem. Hvad bliver der tilført til et akvarium. Hvordan ser kulstof, kvælstof- og energikredsløb ud i et akvarium med fisk og planter?

Mange notater om økosystemet samles og giver et godt overblik.

Mere gruppearbejde.

tirsdag den 12. november 2019

9bc elektrolyse af saltsyre, neutralisation og salte er ionforbindelser

9bc

Vi skal undersøge syrer og baser.
I elektrolyse af saltsyre skille vi saltsyre i hydrogen og chlor.

I neutralisation reagerer syre og base og danner salt og vand.

Hvad er et salt? En kemisk forbindelse af en positiv metal-ion og en negativ syre-rest.

Der findes mange salte. Alle salte er ionforbindelser.


Ved inddampning af neutralisationsvæsken (saltvand) skete der noget, som flere elever undrede sig over. Væsken med ph=7 blev lilla ved kogning. Blev væsken til en base, da vandet kogte?
Derfor undersøgte Simon og Thomas om demineraliseret vand med phenolphthalein (indikatorvæske) også ville blive lilla. Og det gjorde den også.
Hypotese: vand bliver basisk, når det koger.
Undersøgelse:

Når den neutrale væske koges bliver der et hvidt stof tilbage i keramikskålen. Vi må ikke smage på det, men antager at det er et salt.

Ved neutralisation bliver der brugt "en plastæske" med brøndkar. Der ligger små stykker stykker pH-papir til at teste neutralisationen.

Elektrolyse af saltsyre danner H+ ioner ved den negative pol. Og Cl- ioner ved den positive.
Helt forsigtigt kan vi lugte "svømmehal" og med en brændende tændstik vise at der dannes hydrogen.
Tavlenoter til neutralisationsproces mellem saltsyre og natriumhydroxid.
Der dannes et salt, som er en ionforbindelse mellem en positiv metal-ion og en negativ syre-rest.


Tavlenoter til gennemgang af forsøgene og den tilhørende teori om, hvordan H-atomer bliver til H+ ioner ved at smide en elektron væk.
Og hvordan Chlor-atomer bliver til Cl- ioner ved at optage en elektron.
I valensskallen.

onsdag den 6. november 2019

9bc Energisystemet lige nu


9bc


Energisystemet lige nu viser et oversigtskort over Danmarks elproduktion og elforbrug. Der er forbindelse til Norge, Sverige, Holland og Tyskland, hvor vi nogle gange køber el og andre gange sælger el.
Vindenergien kan nogle dage levere op til 50% af Danmarks samlede elforbrug.
Små og store kraftværker leverer el ved afbrænding af fossile brændsler og biomasse.
Vindenergi og solenergi er "vedvarende energikilder".

DMI viser vejrudsigten og prognose for vejret (og vinden) de kommende 7 dage.

Birds on a wire handler om højspændingsledninger.

El bliver over store afstande transporteret som højspænding.

tirsdag den 5. november 2019

9bc Perspektiver, artikler fra Politiken, november 2019, om bæredygtig energiproduktion mm.

9bc

Klimaet vil forandre sig de næste 20-30 år. Forskning i klima, gletchere, havet og beregninger af carbon-kredsløbet peger mod en stigning i temperatur på 2-3 grader inden år 2100.

Jordens befolkning vil stige mod 10 mia. mennesker.

I Politiken skrives næsten dagligt om klimaforandringer, affald, luftforurening, klimalov og politik.

Som perspektivering til fokusområdet om bæredygtig energiproduktion lokalt og globalt er det vigtigt at inddrage artikler, nyeste viden og fakta om konsekvenserne af klimaforandringerne.












9bc undersøger syrerbrint og syrernes ledningsevne


9bc

Uge 45, 2019
I arbejdet med fokusområdet bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget og naturressourcer skal vi lave en række forsøg.
Forsøgene forberedes grundigt og gruppen skal skrive en kemirapport.

H+ ioner er syrebrinten, som farver pH-papir rødt. I forsøget bevæger den røde plet sig mod minus-polen. H+ er en positiv ion.

Syrer reagerer med metal. Her bruger vi magnesium. Der dannes en gas. Med en brændende træpind undersøges gassen. Gassen er hydrogen.
Syrer indeholder ioner som gør den elektrisk ledende. I forsøget skal vi måle strømstyrken gennem kredsløbet. I glasset er der saltsyre, svovlsyre, demineraliseret vand og almindelig vand fra vandhanen. Resultatet viser os, at saltsyre har flest H+ ioner og leder strømmen bedst.

Metal (magnesium) reagerer med en syre. Syrens styrke har betydning for hvor hurtigt reaktionen sker. Der dannes en gasart og denne gas undersøger vi med en brændende træpind.
Vi viser i forsøget, at der frigives hydrogen.
To H+ ioner sætter sig sammen til H2 molekyler som bobler op som gas. Gassen giver en lille eksplosion, når vi sætter en brændende træpind hen til reagensglasset.


Gustav har godt styr på pH-papirets farveskala. pH-skalaen går fra 0 til  14, hvor 7 er neutral.
Syrerne inddeles i stærke syrer og svage syrer. Baserne inddeles i stærke baser og svage baser.
Øvelsesvejledning til forsøgene med syrer. I de tre forsøg skal du undersøge H+ ionen, magnesium i syrer og syrernes ledningsevne.


Grupper i fysik/kemi
Skriv en kemirapport på 1 side (brug fx powerpoint).
I rapporten skal du indsætte billeder fra forsøgene og besvare spørgsmålene:
1) Hvordan viser vi at H+ ionen er en positiv ion?
2) Hvordan viser vi at syrer indeholder hydrogen?
3) Hvorfor er der forskel på saltsyre, svovlsyre, eddike, demineraliseret vand og vand fra hanen og deres elektriske ledningsevne. Hvad er din hypotese og hvad viser forsøgene? 

Kemirapporter fra 9b og 9c
(Husk at gemme dem som PDF-fil. Så kommer de med i listen herunder)








9c undersøger lyd og bølger

Hvad er lyd? Vi er alle vildt gode til at genkende lyde. Vi kan faktisk bestemme tid, sted, handling og måske også årstid, ud fra lydopta...