Fokus 4: Indledning til stråling og radioaktivitet

Vi har gennemgået teorien for radioaktiv stråling, historien om opdagelserne af elementarpartiklerne og set nærmere på alfa, beta og gamma-stråling.

Tavlenoter om den naturvidenskabelige skrivemåde.

 Isotoptavlen har tre farver, som du skal lære. Grå=stabile isotoper, grønne=alfa, blå=beta- (minus)

 Nærbillede af isotoptavlen.

 Her er hele tavlen.
Den er opbygget som et koordinatsystem.
På x-aksen er der antal neutroner.
På y-aksen er der antal protoner. Så når vi går op ad y-aksen går vi gennem grundstofferne i stigende atomnummer. Altså H, He, Li, BE, B, C... og så videre.

Fokus 1: 70% reduktion af udledning af CO2

Hvordan når vi målet i 2030?
Bæredygtig energiproduktion - når vi målet?

Politiken 5. januar 2020
Et klimapartnerskab bestående af 13 personer fra dansk erhvervsliv, finansverden og landbrug skal i løbet af de næste par måneder kommer op med ideer til, hvordan Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70% fra 1990 til 2030.

Artiklen viser denne graf over forskellige sektorers udledning af drivhusgasser.
Vi er tydeligvis på vej med reduktion af udledning af drivhusgasser.
Men når vi målet i 2030? Og hvordan

Der er allerede sket store reduktioner i nogle af sektorerne.


El og fjernvarme har i stor grad ændret sig fra afbrænding af fossile brændsler (naturgas, olie og kul) til vedvarende energi vindenergi, biobrændsel, træflis.
I 2017 skiftede Skærbækværket fra naturgas til træflis. Kan det ses på grafen?

Erhverv. I industrien er der også blevet reduceret en væsentlig del. Det må være sket dels ved at der i dag er færre store industrivirksomheder med store udledninger af drivhusgasser. Energiforbedringer i industrien.

Husholdninger har også halveret udledningen af drivhusgasser. Det må være sket i udvikling af A+++ køleskabe, frysere, sparepærer, energiforbedringer med isolering af huse...

Landbrugets udledning af drivhusgasser omfatter:

• Metan fra drøvtyggeres fordøjelse og gylle
• Lattergas fra husdyrgødning samt omsætning af gødning og planterester i landbrugsjorden
• Indirekte udslip af lattergas fra ammoniaktab og udvasket kvælstof fra landbrugsjorden
• Ændret kulstoflager i jorden i forbindelse med produktionen og ændret arealanvendelse
• CO2 og lattergas fra dræning og dyrkning af organisk jord
• Landbrugets direkte og indirekte energiforbrug 
• (kilde: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/landbrugets-klimagasser-er-en-kompliceret-affaere/)
• 
  

Transporten i Danmark er steget. Der er i dag mange flere biler og meget mere trafik på vejene. Biler kører stadig (kun) 15-20 km pr. liter benzin. Der er kun få elbiler.
Dele af togtrafikken er ændret til elektriske tog, og det må tælle positivt.

Problemstilling:
Hvordan når Danmark målet i 2030 med 70% reduktion?
Hvorfor skal vi nedbringe udledning af drivhusgasser?

Arbejdspørgmål:
Hvad er en drivhusgas? (fysik/kemi)
Hvordan påvirker drivhusgasser klimaet? (geo)
Hvordan udleder de forskellige sektorer drivhusgasser? (geo)
Hvilke områder (sektorer) kan i de næste 10 år reducere deres andel af udledningen?
Hvad skal der ske med dansk landbrug, industri/erhverv og i transport, hvis vi skal nå målet i 2030?

Undersøgelse:
Hvordan kan vi nedbringe udledningen fra
landbrug (bio) - planter optager CO2 i fotosyntese, køer udleder metan/drivhusgasser, hvilke planter er bedst til at optage CO2? (undersøg bregner, vandpest, karse, ...)
transport (fysik/kemi) - elbiler, brintbiler, hvordan virker de? andre løsninger for transport?

Modeller:
Modeller af drivhusgasser, drivhuseffekt, grafer om udvikling og prognose for 2020-2030

Perspektiver:
Parisaftalen 2015 vedtaget i FNs klimakonvention
Mulige løsninger i de næste 10 år

Kommunikation:
Med plancher, forsøg, fagbegreber, præsentation af dataopsamling og behandling.
Vælg rækkefølge i præsentation.

Ideer:

(forskere vil stoppe bøvsende køer)
https://politiken.dk/viden/art4807484/Forskere-vil-stoppe-b%C3%B8vsende-k%C3%B8er

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/den-klimavenlige-ko-er-pa-trapperne


Ide:
DSB har på Fredericia Banegård opsat plakater om deres miljømål for 2030.
Hvordan når DSB disse mål?
Er magnettog fremtiden? Hvordan virker magnettog og kan vi bygge en model i fysiklokalet, undersøge om magnettog er fremtiden, er der et magnettog i Japan som virker?

Fokus 4: Strålings indvirkning på levende organismer (undervisningsplan)

I januar og februar arbejder vi i fysik/kemi med emnet om stråling.
Det handler om atomet, stråling fra atomet som kaldes radioaktivitet.

Vi skal se at strålingen fra radioaktive atomer kommer fra kernen. Strålingen kan inddeles i tre forskellige typer stråling. De er ret smart opkaldt efter de første tre bogstaver i det græske alfabet.
Så er de ret lette at huske: alfa, beta og gamma.

Vi besøger også Fredericia Gymnasium, som har et tågekammer. Her skal vi se spor af alle tre typer stråling. Noget af strålingen kommer fra baggrundstrålingen som kommer fra vores undergrund (altså jorden) og fra rummet. Men tågekammeret kan også vise os spor af stråling fra de tre radioaktive kilder, som vi har i fysiklokalet.

Du skal lave forsøg med de radioaktive kilder. Og du skal skrive en opgave om strålings indvirkning på levende organismer.

Hvad sker der i cellerne, når de rammes af de tre strålingstyper?
Er der forskel? Er nogle mere farlige end andre?

Er der noget der kan stoppe strålingen?

Fokus 1: Energiproduktion, kulstof og vedvarende energi

Hent teksterne på
https://astra.dk/tildinundervisning/energiproduktion

Kulstof og vedvarende energiteknologi

Elevmateriale med tekster og øvelser

Resume

Kap 1, side 2-10, forbrænding og energi

Organiske materialer er molekyler bygget sammen af atomer - især kulstof -
og binder kemisk energi. Planter binder solenergi vhj fotosyntese.
Kul, olie, naturgas og biomasse indeholder kemisk bundet solenergi,
som frigives ved forbrænding.

Længden af kulstof-kæder i molekylerne afgøre om det fossile materiale er
gas (korte kæder), benzin eller olie (lange kæder).
Der er stadig store reserver af fossile brændsler i jorden.
Afbrænding af fossile brændsler udleder kulstof til atmosfæren
og påvirker klimaet på Jorden.

Kap 2, side 11-19, kulstofkredsløbet

Kulstof bevæger sig i et evigt (hurtigt eller langsomt) kredsløb på Jorden.
Kulstof binder energi, frigiver energi ved at indgå/brydes i kemiske bindinger.
Kulstof findes i biosfæren (levende dyr og planter), lithosfæren (100-150 km jordskorpe),
hydrosfæren (havet og vand) og atmosfæren (luften).
Det hurtige kulstofkredsløb (få min. - 100 år): luft-dyr/planter, luft-hav,
fotosyntese/forbrænding, CO2 bindes som kulsyre H2CO3

Det langsomme kredsløb: (100-200 mio år): fossiler lagres i reserver i undergrunden

Det naturlige kulstofkredsløb er i balance (hurtigt/langsomt - binder/frigiver energi)
og sfærerne indeholder i det naturlige kredsløb hele tiden nogenlunde
sammen mængde kulstof. Menneskets afbrænding af fossile brændsler skubber
til denne balance: drivhuseffekt, mere kulstof i atmosfæren

Kap 3, side 20-30, vedvarende energi
(der ikke kommer fra kulstofkredsløbet, definition, CO2-neutral)

Vedvarende energi stammer oprindeligt fra solen og Jordens indre. 

Biomasse kan omdannes til flydende biobrændsler vhj ny teknologi.

Vindenergi, bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i generator ved induktion

Solenergi, solceller (el energi), solfangere (varmeenergi), solkraft (el)

Vandenergi, vandløb/smeltevand norske fjelde/dæmninger/bølger - kinetisk til el-energi

Geotermi, varme-energi fra jordens indre (fra Jordens dannelse), uran-henfald

Kap 4, side 31-41, fremtidens smarte energisystem

Vedvarende energikilder er ikke altid stabile.
Derfor skal et fremtidigt energisystem styres på hvor energien kommer fra
og hvor den skal ledes hen. Der skal findes metoder til at lagre energi,
for at sikre en stabil forsyningssikkerhed.
Man regner med at det i højere grad bliver transport af elektricitet
og i mindre grad varmetransport.

Julekalender fra Stavanger Universitet

Her kan du hver dag se et nyt fysikforsøg.

Stavanger Universitet Julekalender

Rigtig god juleferie.

Steen

Solceller og DR1 Elementerne ILD

Vi har set

Udsendelsen om hvordan man kan udnytte energien fra solen.
https://www.dr.dk/drtv/se/elementernes-herrer_61781

9c
Brainstorm på en naturfagsprøve om bæredygtig energiproduktion med delemne: solceller

Undersøgelser

Solceller og effekt i løbet af en dag

Solceller og temperatur, hvornår er en solcelle mest effektiv?

Solceller og bølgelængder af lys. Rød, orange, gul, grøn, blå... hvilken farve er mest effektiv?

Klimaloven og 70 procent reduktion af CO2

Folketinget har vedtaget klimaloven.
Inden 2030 skal udledningen af CO2 nedbringes med 70 % i forhold til hvor meget der blev udledt i 1990.

Økologiske og konventionelle æbler i Aftenshowet

DR1 Aftenshow
Afsnit 197, 27. november 2019
Minuttal 30:00-39:00

Sebastian Klein forklarer i Aftenshowet, hvorfor det ikke er et vidneskabligt forsøg, at lægge to æbler ud til fuglene. Og tilsyneladende er det kun det økologiske der bliver spist.

Sebastian er uddannet lærer og har i mange år beskæftiget sig med formidling om naturen.
Sebastian repræsenterer i udsendelsen naturvidenskaben.

De andre i studiet er en politiker, en musiker og en journalist.

De to æbler i haven og resultatet (det ene bliver spist af fuglene) er ikke noget naturvidenskabligt forsøg.
Der er alt for mange ting, vi ikke ved noget om.
Vi ved ikke om det er samme æblesort, om det ene er indsmurt i parafin, om ræven har tisset på det ene æble.
Vi ved heller ikke hvor mange eller hvilke fugle, der har spist af æblet, hvor længe æblerne har ligget i haven, eller om de to æbler har ligget der i lige lang tid.
Der er altså mange mange ting vi ikke ved.
Vi kan sige, at der er alt for mange variabler.

Et naturvidenskabeligt forsøg, eksperiment eller undersøgelse skal være fair.

Vi starter med at undre os. Altså stille et spørgsmål.
Herefter opstiller vi en hypotese. En hypotese er et forslag til en forklaring
Og vil vi med forsøget vil finde ud af om den forklaring holder.

Når vi laver naturvidenskablige forsøg og undersøgelser, ændre vi på EN variabel ad gangen.
Et naturvidenskabeligt forsøg skal være præcist beskrevet, så andre kan gennemføre det på samme måde. I forsøget må der kun ændres på en variabel ad gangen.
Forsøget skal gennemføres mange gange.
Når vi laver et videnskabeligt forsøg indsamler vi en masse data.
Det kan være mange måleresultater, som vi sætter ind i et skema.
Alle data i skemaet skal bruges. For eksempel til at beregne et gennemsnit eller finde et typetal.

Tabellen og resultaterne skal fortolkes. Vi skal bruge resultaterne til at bekræfte eller afkræfte vores hypotese.

Hvis vi kan bekræfte vores hypotese, kan vi kalde den en teori.
Hvis vi ikke kan bekræfte voreshypotese, må vi stille nye spørgsmål. Og altså starte forfra. Med en ny  hypotese.

9c fremlægger case 1-4 om bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

9c fremlægger deres case.
Udgangspunktet er fokusområdet: Bæredygtig udnyttelse af naturen og naturgrundlaget.

Fremlæggelsen indeholder fire områder.
Undersøgelser, modeller, perspektiver og kommunikation.

Undersøgelser handler om at tilrettelægge, gennemføre og vurdere resultaterne af en naturvidenskabelig undersøgelse. Der kan du læse mere om i de andre opslag på bloggen.

Modeller handler om at kunne fremstille modeller, og vurdere om det er en god model eller en dårlig model.
En model kan være en opstilling af fysikudstyr på bordet i fysiklokalet.
Det kan være en graf,  et cirkeldiagram, et søjlediagram der viser resultater fra en undersøgelse.
Det kan være et temakort over Danmark eller Europa, som viser noget vigtigt om emnet.
Eller en illustration med pile, der viser en proces,  en kemisk proces eller et kredsløb eller nedbrydning eller ...

Perspektiver handler om at kunne sammenholde resultater fra undersøgelser og modellerne med forhold i samfundet nu eller i fremtiden.
Perspektiver handler om at kunne give løsningsforslag eller forslag til hvad vi kan gøre eller ændre.
Og det handler også om at kunne være kritisk over for ufair forsøg (f.eks agurk-vitalitet og de to æbler i haven)

Kommunikation handler om at bruge korrekt fagsprog. Vide noget og kunne forklare det, der står i bøgerne.
Kommunikation handler også om at kunne tilrettelægge og gennemføre en præsentation.
Og underbygge sine forklaringer med faglig viden.

9b fremlæggelser af case 1-4

9b har fremlagt deres projekter som handler om den bæredygtige udnyttelse af naturgrundlaget. Rigtig fine, faglige fremlæggelser med gode undersøgelser, modeller og perspektiver til løsninger og handlemuligheder.

Undersøgelser skal være naturvidenskabelige.
Det betyder at man kun ændre på en variabel ad gangen, når man undersøger en sammenhæng.
Det bedste eksempel er skemaet med æblerne, hvor skiver af æblerne er i forskellige miljøer. Se i skemaet at der kun varieres på en ting ad gangen. Ilt, vand, citronsaft og olie.
Der skal også være en hypotese, om hvad vi forventer undersøgelsen vil vise.

Når vi undersøger jordprøvers indhold af N, P, K varierer vi kun på en ting ad gangen. Og får nogle resultater vi kan sammenligne og fortolke.


Det gjorde vi også, da vi undersøgte køkkenrulle, toiletpapir og kaffefilters bæreevne og sugeevne. Vi kunne sammenligne resultaterne.

Modeller
Søjlediagram, pile-proces-skema, cirkeldiagram er alle gode eksempler på modeller. Men det kan også være en model af et kraftvarmeværk på bordet i fysik, en generator med en spole.
Men når man laver en model, skal man overveje flere ting. Er det en god model, som kan forklare en proces, et resultat fra en spørgeundersøgelse. Eller er det en dårlig model, som ikke rigtigt viser noget?

Perspektiver handler om at bruge problemstillingen til at give nogle bud på løsninger, hvad gør vi i fremtiden, hvilke handlemuligheder har vi?

Kommunikation handler om at have styr på det faglige stof. At vide noget om emnet og kunne fortælle om emnet, problemstillingen, resultater og fortolkning af undersøgelserne.

Hvordan bliver en naturfagsprøve bedømt?

Prøvevejledningen for naturfagsprøven

Marts 2020:
Gruppedannelse til naturfagsprøven (enkelvis eller gruppe med 2-3 elever)

April 2020:
Lodtrække blandt fem fælles faglige fokusområder

• Bæredygtig energiproduktion
• Bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
• Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
• Strålings betydning for levende organismers levevilkår
• Menneskers og samfundets udledning af stoffer

April-maj 2020:
Vælge en relevant naturvidenskabelig problemstilling.
Opstille 5-7 faglige arbejdspørgsmål.

Juni 2020, mundtlig prøve i naturfag, 2 timer:

Aflevere en oversigt lige før prøvens start.

Fremlæggelse:
En eller flere naturvidenskabelige undersøgelser. Udvikling eller videreudvikling af en undersøgelse.
Modellering. Fremstille og anvende modeller i geografi, biologi og fysik/kemi.
Perspektiver. Anvende fagsprog, fortælle om konsekvenser og mulige løsninger.
Kommunikation. Anvende fagsprog, formidle viden, tilrettelægge rækkefølge i fremlæggelse.

Læreren uddeler nogle "hemmelige" uddybende spørgsmål, som gruppen skal besvare.