9bc fjernvarmeskolen og billeder fra besøg og forsøg

www.fjernvarmeskolen.dk

Energiomsætning i et kraftvarmeværk, hvor energi i et brændsel bliver til fjernvarme og el.

På Energinet kan man følge energiforbruget lige nu.

Dampen varmer det grønne fjernvarmevand op. Modellen viser hvordan varmt vand stiger op og bevæger sig rundt i det lukkede kredsløb.

 Damp kan drive en turbine, så bliver termisk energi til kinetisk energi.

Turbinen får en magnet til at dreje rundt. Med induktion bliver det til elektricitet.

 Modellen viser principperne i et kraftvarmeværk. I modellen snyder vi en lille smule, da den lille røde turbine ikke kan trække magneten til at dreje hurtigt rundt.

På fjernvarmeskolen findes en model af hvordan varmt vand kommer fra kraftvarmeværk til forbruger.

Her er vi på besøg i kontrolrummet hos Fredericia Fjernvarme. Næsten alt kan styres med en iPad.

Hvor kommer varmen fra i Fredericia?

Sådan ser et fjernvarmerør ud med isolering. I det ene rør løber varmt vand. I det andet det kolde vand som løber retur til værket.

Der skal hver dag hældes vand på anlægget. Små huller og utætheder i rørene er årsagen.

Oversigtskort.

Flere fjernvarmerør med isolering.

På meget kolde vinterdage og hvis der ikke kommer varme fra Skærbækværket bliver disse tre oliefyr brugt til at lave varmt fjernvarmevand. De bruger 3600 olie i timen. Men kører meget sjældent.

Med et ion-bytter-anlæg laves helt rent vand. Vandet i fjernvarmerørene farves grønt og gøres basisk med pH=9 for at beskytte rørene mod at ruste.

Gå ind på www.fjernvarmeskolen.dk og find ”De 10 opgaver”.

Opgave 1. Fjernvarmens historie.

Søg i teksten hvordan vores opvarmningskilder fordeler sig i dag. Udfyld skemaet.

Varmekilde	Oliefyr	Naturgas	Elvarme, varmepumpe og brændeovne	Fjernvarme
Cirka antal boliger:

Opgave 2. Fjernvarmesystemet

Fjernvarmesystemet består af tre led.

Beskriv de tre led:

1

2

3

Hvilke energikilder benyttes til at producere det varme fjernvarmevand?____________________________

I 2017 besluttede Ørsted, at de fra år ______ ikke længere vil fyre med kul, men alene bruge ___________.

Hvad er biomasse?________________________________________________________________________

Hvor varmt er det varme vand, når det kommer fra fjernvarmeværket ud til forbrugerne?____________

Hvad bruges fjernvarmevandet til i boligen?

1:____________________________________

2:____________________________________

Hvad sker der med fjernvarmevandet, når det kommer tilbage til fjernvarmeværket?

Hvorfor er fjernvarmerør isolerede?

Hvordan virker en termostat?

Opgave 3. Fordele ved fjernvarme

Forklar fordelene ved at anvende fjernvarme. Forklar med dine egne ord.

Fjernvarme er generelt billigere
Det er ment og komfortabelt at have fjernvarme
Der er ingen, der må tjene på den fælles varmeforsyning
Fjernvarme er der altid uden afbrydelse
Fjernvarme er godt for miljøet
Fjernvarme kan bruge mange forskellige brændsler

Opgave 4. Brændselstyper i fjernvarmesystemet før og nu

Hvilke brændselstyper har man før og nu brugt i fjernvarmesystemet? ______________________________

Hvor stor en andel af brændslet udgjorde kul, olie og naturgas i 2001?  ______________%

Hvor stor en andel af brændslet udgjorde kul, olie og naturgas i 2018?  ______________%

Hvad består biobrændsel af? ________________________________________________________________

Hvordan produceres biogas? ________________________________________________________________

Opgave 9. Spar på varmen

På fjernvarmeskolen.dk i opgave 9 er der 10 gode spareråd. Skriv, forklar og tegn rådene i skemaet.

1	Brug natsænkning – men ikke for meget For at spare på energien kan det være en god ide at sænke varmen om natten. Men ikke for meget, for så kræver det for meget energi at varme rummene op igen. Især om vinteren.
2
3
4
5
6
7
8
9
10

Besøg på Fredericia Fjernvarme

Dato:

Skriv notater om besøget 

Skærbækværket

Læs artiklen

450.000 tons træflis om året skal skibes til Skærbækværket i Fredericia fra en række lande, hvor Ørsted. som ejer Skærbækværket, indkøber størstedelen fra de baltiske lande.

Skærbækværket leverer 2/3 af varmen til Trekantområdets 55.000 fjernvarmeforbrugere de næste 20 år, så ombygningen af Skærbækværket til et miljøvenligt brændsel er et væsentligt skridt i kommunernes og borgernes grønne omstilling.

CO2-udledningen fra varmeforsyningen falder drastisk med den ene manøvre, og udgør en større CO2-reduktion end alle kommunernes tiltag tilsammen. 

Mellemfase i grøn omstilling
Biomasse som brændsel er en mellemfase i fjernvarmens grønne omstilling. 

-Grundlæggende sætter vi stadig ild til noget for at producere varme, hvor de næste 20 år vil være en fase hos TVIS, hvor vi afprøver og udvikler anvendelsen af ikke-brændsler, så at sige. Overskudsvarme og vedvarende energikilder som sol, vind, geotermi, varmepumper og så videre skal på sigt være grundlaget i varmeforsyningen, siger Jørgen Nielsen, direktør i TVIS.

Overgangen til biomasse og den vedtagne hensigt om at sænke energiforsyningens miljøpåvirkning, markerer, hvordan et nyt paradigme fungerer i praksis.

Bæredygtig skovdrift
En brancheaftale udviklet af en række parter, herunder Dansk Fjernvarme og Dansk Energi, stiller en række vilkår op, når energibranchen efterspørger biomasse på det danske og det internationale marked.

-Træflis er på mange måder et affaldsprodukt fra skovdriften, som består af resttræet fra tømmerproduktion. Altså grene, topender og ved, der har så lav økonomisk værdi for skovejere, at træflis aldrig bliver skovdriftens primære formål. Skov fældes altså ikke med det formål at producere biomasse til energi. Tværtimod giver træflis incitament til at drive skovene på en sund og langtidssikret måde, siger Peter Kofod Kristensen, forstkandidat i Ørsted.

Samtidigt stiller brancheaftalen krav til skovens drift, der tager miljømæssige hensyn. Branchen har selv udviklet en certificeringsordning, SPB, til sourcing af bæredygtig biomasse, der så vidt muligt minder om mærkningsordningen FSC, som vi mest af alt kender fra forbrugerprodukter som havemøbler, mælkekartoner, aviser og så videre. Kilde: http://www.tvis.net/nyheder/biomassekraftv%C3%A6rk/brancheaftale-biomasse

Besvar spørgsmålene.

Hvem ejer Skærbækværket? Hvor mange tons træflis skal der årligt skibes til Skærbækværket? Hvor kommer størstedelen af træflis fra? Hvor mange fjernvarmekunder er der i Trekantområdet? Hvor stor en del af varmen kommer fra Skærbækværket til Trekantområdets fjernvarmeforbrugere?
Hvilken af energikilderne i skemaet hører til fossile brændsler? Hvad er træflis? Er træflis et affaldsprodukt fra skovdrift? Dyrkes der skov for alene at producere træflis?
Hvad menes med at ”biomasse som brændsel er en mellemfase i fjernvarmens grønne omstilling”?

9bc biologi om planteceller og dyreceller

9bc, biologi

Forklar forskel og lighed på planteceller og dyreceller

Hvordan virker muskler?

Hvor bruger kroppen oxygen?

Hvad er mitokondrier?

Fotosyntese og forbrænding er to sider af samme sag.
Planter laver glukose af solenergi, kuldioxid og vand.
Forbrænding er “den anden vej” altså fra højre til venstre. Her frigives energi i processen.

Viten.no om celler

https://www.youtube.com/watch?v=uHdKTwTqYdY frividen om celler

Er du interesseret i naturvidenskab? Erhvervspraktik på Aarhus Universitet i uge 3.

Er du interesseret i naturvidenskab?
Så har du mulighed for at komme i praktik på tre uddannelser på Aarhus Universitet.

Hvornår: Uge 3, 2020, Århus.
Ansøgningsfrist 1. december 2019

Læs mere på scitech.au.dk/erhvervspraktik
Du skal selv ansøge - og det er nok en god ide at snakke med dine forældre.

Du skal i forbindelse med din ansøgning bruge en anbefaling fra mig.
Skriv til mig, hvis du vil bede om en anbefaling.

9bc CASE 4 - Fremtidens bæredygtige produktion

Fremtidens bæredygtige produktion

Case 4: Bæredygtig fiskeri

Indledning	Havbrug, laks opvokset i fangenskab, overfiskeri. Fiskeriet og naturen i havet omkring Danmark er under pres. Eller er det?
Problemstilling	Kan fiskeri i Danmark blive bæredygtigt i fremtiden? Hvilke udfordringer står Jorden over for i fremtiden, hvis naturen ikke udnyttes bæredygtigt?
Arbejdsspørgsmål	Hvor og hvordan foregår fiskeri i Danmark? Hvor tit bliver der spist fisk hjemme hos dig? Lav en undersøgelse i klassen. Hvad er havbrug? Lav en model Hvilke love og regler findes der for fiskeri i Danmark? Sammenlign med andre lande. Undersøg omfanget af fiskeri i Danmark. Sammenlign med andre lande.

Gruppearbejde: I skal løse følgende opgaver:

Opgave 1: I skal besvare arbejdsspørgsmålene. Skriv 1 A4-ark med arbejdsspørgsmål og svar.

Opgave 2: I skal finde tre modeller. En model fra geografi, en model fra biologi og en model fra fysik/kemi. Det kan være temakort fra Atlas, illustration af processer, tegninger med pile, grafer eller en anden form for model. Sæt modellerne ind i et powerpoint på maks. 3 sider (geo, bio, fysik/kemi).

Opgave 3: I skal lave en undersøgelse. Find tre forsøg fra biologi og fysik/kemi som I vil gennemføre. Tilrettelæg en undersøgelse, hvor I opstiller en hypotese, indsamler data og fortolker data.

Opgave 4: Skriv en kort konklusion. Hvilke perspektiver er der for fremtiden? Hvad viser jeres undersøgelser? Har I fundet en løsning?

Fagbøger fra geografi, biologi og fysikkemi

Links: globalis.dk, biologifaget.dk, geografifaget.dk, fysikkemifaget.dk

Havbrug er opdræt af fisk i store runde net. Der findes både havbrug og dambrug i Danmark. Fiskene fodres og opdrættes i fangenskab. Derfor kan der opstå sygdomme eller forurening, hvis foderet ikke spises op. Der kan også opstå forurening på andre måder.
https://mst.dk/erhverv/akvakultur/havbrug/

I Danmark er det mest regnbueørreder der opdrættes i havbrug. Fiskene får medicin og foder. Der anvendes en gift mod at net og andre dele af anlægget ikke bliver begroet med alger, tang mm.

Undersøg hvor meget fisk der bliver spist hjemme hos dine klassekammerater.
Du kan fx lave et skema. Hvor tit bliver der spist fisk? Hvilke typer fisk?
Brug oplysningerne fra jeres lille undersøgelse til at lave et cirkeldiagram eller en anden passende graf.

9bc CASE 3 - Fremtidens bæredygtige produktion

Fremtidens bæredygtige produktion

Case 3: Økologisk og bæredygtig produktion

Indledning	I supermarkeder kan man i dag vælge mellem økologiske fødevarer og konventionelle fødevarer. Økologiske landbrug producerer fødevarer uden brug af sprøjtemidler og gift. Det er der både fordele og ulemper ved.
Problemstilling	Er der forskel på, om en vare er produceret bæredygtigt eller økologisk? Er økologisk landbrug bæredygtig?
Arbejdsspørgsmål	Hvad er forskel og lighed mellem økologisk landbrug og konventionelt landbrug? Hvilke love og regler findes der for økologi? Hvad fortæller Ø-mærket om en fødevare? Hvad vil det sige, at en vare er produceret økologisk? Undersøg i jeres klasse hvor stor en andel der spiser økologiske fødevarer. Undersøg om det er en fordel for miljøet, hvis alle varer bliver produceret økologisk

Gruppearbejde: I skal løse følgende opgaver:

Opgave 1: I skal besvare arbejdsspørgsmålene. Skriv 1 A4-ark med arbejdsspørgsmål og svar.

Opgave 2: I skal finde tre modeller. En model fra geografi, en model fra biologi og en model fra fysik/kemi. Det kan være temakort fra Atlas, illustration af processer, tegninger med pile, grafer eller en anden form for model. Sæt modellerne ind i et powerpoint på maks. 3 sider (geo, bio, fysik/kemi).

Opgave 3: I skal lave en undersøgelse. Find tre forsøg fra biologi og fysik/kemi som I vil gennemføre. Tilrettelæg en undersøgelse, hvor I opstiller en hypotese, indsamler data og fortolker data.

Opgave 4: Skriv en kort konklusion. Hvilke perspektiver er der for fremtiden? Hvad viser jeres undersøgelser? Har I fundet en løsning?

Fagbøger fra geografi, biologi og fysikkemi

Links: globalis.dk, biologifaget.dk, geografifaget.dk, fysikkemifaget.dk

Landbruget udnytter naturens processer for at få størst muligt udbytte. Man skelner mellem økologisk og konventionelle landbrug.

Økologiske landbrug tager udgangspunkt i naturens kredsløb. Man må ikke anvende kunstgødning men kun naturgødning. Naturgødning er gødning fra husdyr (fx. køer og grise). I økologiske landbrug må man heller ikke sprøjte med giftstoffer. I økologiske landbrug må man bekæmpe angreb på afgrøderne på andre måder.

I konventionelle landbrug må man anvende kunstgødning, sprøjtemidler og giftstoffer for at forøge udbyttet.

Ø-mærket https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/%C3%98-m%C3%A6rket.aspx

Lav en undersøgelse fx som et ark med spørgsmål.
Køber I økologiske madvarer hjemme hos jer? (ja/nej)
Hvis der svares ja, kan I stille spørgsmål om hvilke fødevarer der købes:
grønsager, frugt, mælkeprodukter, kød, pålæg, mel.

Er det en fordel, hvis alle fødevarer produceres økologisk?
Hvilke problemstillinger kan der opstå: mængde af fødevarer, risiko for angreb på afgrøder, bæredygtig udnyttelse af landbrugsjorden.

9bc CASE 2 - Fremtidens bæredygtige produktion

Fremtidens bæredygtige produktion

Case 2: Madspild er et stort problem

Indledning	Madspild er et stort problem i Danmark. Både supermarkeder og hjemme i køkkenet smides dagligt store mængder mad ud.  Nogle typer mad har kort holdbarhed og man kan forlænge holdbarheden ved at overfladebehandle eller ved brug af sprøjtemidler.
Problemstilling	Hvorfor smider vi mad ud? Er der forskel på madspild i rige og fattige lande? Er madspild et problem vi kan løse?
Arbejdsspørgsmål	Hvad er madspild? Hvilke fødevarer har størst madspild? Hvorfor? Hvordan forlænger vi madvarers holdbarhed? Hvor stort et problem er madspild i Danmark? Sammenlign madspild i rige og fattige lande. Undersøg madspild i din klasse og lav en tabel og en graf over omfanget af madspild.

Gruppearbejde: I skal løse følgende opgaver:

Opgave 1: I skal besvare arbejdsspørgsmålene. Skriv 1 A4-ark med arbejdsspørgsmål og svar.

Opgave 2: I skal finde tre modeller. En model fra geografi, en model fra biologi og en model fra fysik/kemi. Det kan være temakort fra Atlas, illustration af processer, tegninger med pile, grafer eller en anden form for model. Sæt modellerne ind i et powerpoint på maks. 3 sider (geo, bio, fysik/kemi).

Opgave 3: I skal lave en undersøgelse. Find tre forsøg fra biologi og fysik/kemi som I vil gennemføre. Tilrettelæg en undersøgelse, hvor I opstiller en hypotese, indsamler data og fortolker data.

Opgave 4: Skriv en kort konklusion. Hvilke perspektiver er der for fremtiden? Hvad viser jeres undersøgelser? Har I fundet en løsning?

Fagbøger fra geografi, biologi og fysikkemi

Links: globalis.dk, biologifaget.dk, geografifaget.dk, fysikkemifaget.dk



Vi kan forstå flere forskellige ting ved madspild. Hjemme er madspild den mad vi smider ud som rester efter et måltid. Eller den mad som bliver for gammel i køleskabet.
Madspild kan også opstå, hvis fødevarerne er opbevaret forkert i supermarkeder f.eks. ved for lav temperatur.

Madspild kan også opstå, hvis der bliver produceret for mange fødevarer, som ikke bliver spist.
Omkring en tredjedel af al den mad der produceres i verden går til spilde.

Fødevarers holdbarhed kan forøges ved f.eks. ved konservering, saltning, syltning, fermentering, frysning og overfladebehandling.
Nogle citroner er overfladebehandlede for at forøge holdbarheden. Nogle fødevarer opbevares i konservesdåser. Mælk kan holde sig længere som A-38 eller som ost.

Madspildet i fattige lande sker mest ved produktion og transporten.
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Madspild/Faktaark/Faktaark-Verdens-madspild_-juni-2011.pdf

Undersøg madspild i din klasse.
Lav et ark med spørgsmål.

Taler I hjemme hos jer om madspild?
Har I en aften med "rester" fra andre dages aftensmad?
Er I gode til at bruge rester?
Hvilke fødevarer bliver tit smidt ud? Hvorfor?
Hvilke fødevarer bliver spist op? Hvorfor?

Undersøg forskellige fødevarers holdbarhed og sammenlign med oplysningerne på https://altomkost.dk/fakta/madspild/holdbarhed-i-koeleskabet/

Forslag til modeller:
Find en model af forskellige fødevarers transportveje fra producent til forbruger.
Hvordan bliver grønsager transporteret?

Hjemmesiden grønforskel.dk har ideer til affaldssortering og meget mere.

Undesøgelsen af madspild kan præsenteres som en tabel eller graf, hvor der vises en udvikling (før-nu) eller en sammenligning.

https://care.dk/artikel/13/ en tredjedel af maden går tabt. Modellen viser hvordan mad går tabt i fattige lande og rige lande.

https://altomkost.dk/fakta/madspild/ har fakta om hvilke typer fødevarer vi oftest smider ud. Indsæt tallene i en tabel og tegn en graf. Husk en følgetekst til grafen.

9bc CASE 1 - Fremtidens bæredygtige produktion

Fremtidens bæredygtige produktion

Case 1: Genbrug af naturens ressource

Indledning	Alt levende er opbygget af molekyler, som består af atomer. Når levende organismer dør, nedbrydes molekylerne, og atomerne indgår i opbygning af nye molekyler. Levende organismer indgår i fødekæder.
Problemstilling	Hvorfor er naturen god til at genbruge? Hvorfor er mennesker dårlig til at genbruge deres affald? Kan vi lære noget af naturens fødekæder, genbrug og kredsløb?
Arbejdsspørgsmål	Hvad er græsningsfødekæder? Hvad er nedbryderfødekæder? Forklar hvordan blade i skoven nedbrydes af svampe, bakterier, regnorme og bænkebidere. Giv eksempler på menneskers affaldskredsløb og hvor der er genbrug og hvor der ikke er genbrug. Forklar (med en model) hvordan nitrogen indgår i forskellige kemiske forbindelser i nitrogenkredsløbet.

Gruppearbejde:

I skal løse følgende opgaver:

Opgave 1: I skal besvare arbejdsspørgsmålene. Skriv 1 A4-ark med arbejdsspørgsmål og svar.

Opgave 2: I skal finde tre modeller. En model fra geografi, en model fra biologi og en model fra fysik/kemi. Det kan være temakort fra Atlas, illustration af processer, tegninger med pile, grafer eller en anden form for model. Sæt modellerne ind i et powerpoint på maks. 3 sider (geo, bio, fysik/kemi).

Opgave 3: I skal lave en undersøgelse. Find tre forsøg fra biologi og fysik/kemi som I vil gennemføre. Tilrettelæg en undersøgelse, hvor I opstiller en hypotese, indsamler data og fortolker data.

Opgave 4: Skriv en kort konklusion. Hvilke perspektiver er der for fremtiden? Hvad viser jeres undersøgelser? Har I fundet en løsning?

Fagbøger fra geografi, biologi og fysikkemi

Links: globalis.dk, biologifaget.dk, geografifaget.dk, fysikkemifaget.dk



Græsningsfødekæder er fødekæder, hvor planteæderne æder levende planter. Harer er et eksempel på en planteæder, der spiser planter.
Nedbryderfødekæder tager udgangspunkt i dødt organisk materiale som blade i skovbunden. Bænkebidere og regnorme nedbryder dødt organisk materiale. Regnormes afføring nedbrydes af svampe og bakterier. Organisk materiale bliver nedbrudt til uorganiske molekyler.

Der er stor fokus på genbrug af affald. Sortering af affald, genbrug af affald kan ske på forskellige måder. Glas, metal, pap og papir kan genbruges i produktion af nye materialer. Nogle plasttyper kan også genbruges. Grønt affald kan indgå i et kredsløb, hvor det omdannes til kompost. Men der er stadig en del affald som kan ikke genbruges.

I naturens genbruges alle stoffer. Men hvis mennesker griber ind i kredsløbene, kan der opstå udvaskning og overproduktion af næringsstoffer.
I det menneskeskabte affaldskredsløb er der en stor del affald der kan anvendes. Men hvad skal der ske med de dele af affaldet, som ikke kan genanvendes?
Lav en model af de to kredsløb og en liste over ligheder og forskelle.

Kvælstofs kredsløb har stor betydning for livet på Jorden. Nitrogen (kvælstof) findes i den atmosfæriske luft. Nitrogen er et vigtigt næringsstof for planter. Planter optager nitrogen gennem rødderne i form af ionforbindelser. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof
Her findes en god tegning af kredsløbet.

Kvælstofkredsløbet er måske det sværeste af de tre store kredsløb (vand-, kulstof-, kvælstof-kredsløb) at få styr på. Kvælstof findes i store mængder i atmosfærisk luft. 78% af luften er kvælstof. Men planter kan ikke udnytte kvælstoffet direkte fra luften.
Derfor må kvælstof (nitrogen) bindes i nogle ion-forbindelser (NH3+ ammoniak, nitrit og nitrat) inden det kan optages af planterne.

Kvælstof er vigtig i aminosyrer, altså når aminosyrer bygges sammen til proteiner i planterne.
Det er også et vigtigt grundstof i DNA-kæder, RNA (når der bygges nye proteiner i cellerne) og i det energibærende stof ATP.
Hvis der er for meget nitrat i jorden og denne ikke optages af planterne, kan den udvaskes til åer og søer og forurene med et overskud af næringsstoffer.

Helt modeller om kvælstofkredsløbet fra skoven-i-skolen.dk, fra Ny Prisma 9, hvor der vises hvad der sker når næringstoffer udvaskes til åer.

Skjern Å blev udrettet i 1800-tallet for at give plads til mere landbrugsjord. Dette havde katastrofale konsekvenser for området og udledning af næringsstoffer til Ringkøbing Fjord. Derfor har man brugt mange penge på at genoprette åens snoning for at genoprette naturen.

En model af åens løb gennem et landskab kan bruges som model i geografi. Eller en model over åernes løb i Jylland. 

9bc - bæredygtig energiproduktion

9bc besøger Ørsted/Skærbækværket i uge 40 og 44

Her er nogle ideer til problemstillinger:
Til hver problemstilling skal der laves undersøgelser, modeller, perspektiver. Og endelig skal problemstillingen fremlægges på en god måde, så kommunikation er også vigtig.

1
Er energiproduktionen på Skærbækværket bæredygtig?
Hvorfor brænder de træflis, og hvordan kan det være CO2-neutralt?

2
Hvilke alternativer findes der til energikilder i den grønne omstilling?
Hvorfor er forskes der i geotermi?

3
Er stigningen i CO2 i atmosfæren naturlig eller menneskeskabt?

Besøget på Skærbækværket og reglerne for sikkerhed ved besøget.

Sikkerheden er i orden på Skærbækværket

I den store cylinderformede vandtank lagres varmt vand. Dette kan senere bruges til fjernvarme.

Hvorfor er der en dør midt på muren?

Den 90 meter høje bygning indeholder naturgas-kraftværket. Dette anlæg står stille og der produceres ikke elektricitet ved forbrænding af fossile brændseler (naturgas).

Træflis afbrændes i to ens ovne. Træflis bliver blæst ind på en skrå flade og brænder med høj temperatur. Meget rent vand i et lukket kredsløb bliver opvarmet til damp. Dampen kan bruges til produktion af elektricitet og til at varme fjernvarmevand op.
Al varmen bliver brugt og der er faktisk ret koldt i de store rum omkring ovnene.

Træflis bliver transporteret med skib til Skærbæk. Derefter med transportbånd op i en stor stak. Og derefter videre til forbrænding.

Flislageret kan indeholde 24.000 tons træflis. Det svarer til 9 dages forbrug. Bunken af træflis kan være op til 30 meter høj. To skurer i bunden kører langsomt langs bunden af flisbunken og trækker flisen ind mod midten, hvor den lander på et transportbånd, som fragter flisen videre til forbrænding.