9bc CASE 1 - Fremtidens bæredygtige produktion

Fremtidens bæredygtige produktion

Case 1: Genbrug af naturens ressource

Indledning	Alt levende er opbygget af molekyler, som består af atomer. Når levende organismer dør, nedbrydes molekylerne, og atomerne indgår i opbygning af nye molekyler. Levende organismer indgår i fødekæder.
Problemstilling	Hvorfor er naturen god til at genbruge? Hvorfor er mennesker dårlig til at genbruge deres affald? Kan vi lære noget af naturens fødekæder, genbrug og kredsløb?
Arbejdsspørgsmål	Hvad er græsningsfødekæder? Hvad er nedbryderfødekæder? Forklar hvordan blade i skoven nedbrydes af svampe, bakterier, regnorme og bænkebidere. Giv eksempler på menneskers affaldskredsløb og hvor der er genbrug og hvor der ikke er genbrug. Forklar (med en model) hvordan nitrogen indgår i forskellige kemiske forbindelser i nitrogenkredsløbet.

Gruppearbejde:

I skal løse følgende opgaver:

Opgave 1: I skal besvare arbejdsspørgsmålene. Skriv 1 A4-ark med arbejdsspørgsmål og svar.

Opgave 2: I skal finde tre modeller. En model fra geografi, en model fra biologi og en model fra fysik/kemi. Det kan være temakort fra Atlas, illustration af processer, tegninger med pile, grafer eller en anden form for model. Sæt modellerne ind i et powerpoint på maks. 3 sider (geo, bio, fysik/kemi).

Opgave 3: I skal lave en undersøgelse. Find tre forsøg fra biologi og fysik/kemi som I vil gennemføre. Tilrettelæg en undersøgelse, hvor I opstiller en hypotese, indsamler data og fortolker data.

Opgave 4: Skriv en kort konklusion. Hvilke perspektiver er der for fremtiden? Hvad viser jeres undersøgelser? Har I fundet en løsning?

Fagbøger fra geografi, biologi og fysikkemi

Links: globalis.dk, biologifaget.dk, geografifaget.dk, fysikkemifaget.dk



Græsningsfødekæder er fødekæder, hvor planteæderne æder levende planter. Harer er et eksempel på en planteæder, der spiser planter.
Nedbryderfødekæder tager udgangspunkt i dødt organisk materiale som blade i skovbunden. Bænkebidere og regnorme nedbryder dødt organisk materiale. Regnormes afføring nedbrydes af svampe og bakterier. Organisk materiale bliver nedbrudt til uorganiske molekyler.

Der er stor fokus på genbrug af affald. Sortering af affald, genbrug af affald kan ske på forskellige måder. Glas, metal, pap og papir kan genbruges i produktion af nye materialer. Nogle plasttyper kan også genbruges. Grønt affald kan indgå i et kredsløb, hvor det omdannes til kompost. Men der er stadig en del affald som kan ikke genbruges.

I naturens genbruges alle stoffer. Men hvis mennesker griber ind i kredsløbene, kan der opstå udvaskning og overproduktion af næringsstoffer.
I det menneskeskabte affaldskredsløb er der en stor del affald der kan anvendes. Men hvad skal der ske med de dele af affaldet, som ikke kan genanvendes?
Lav en model af de to kredsløb og en liste over ligheder og forskelle.

Kvælstofs kredsløb har stor betydning for livet på Jorden. Nitrogen (kvælstof) findes i den atmosfæriske luft. Nitrogen er et vigtigt næringsstof for planter. Planter optager nitrogen gennem rødderne i form af ionforbindelser. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof
Her findes en god tegning af kredsløbet.

Kvælstofkredsløbet er måske det sværeste af de tre store kredsløb (vand-, kulstof-, kvælstof-kredsløb) at få styr på. Kvælstof findes i store mængder i atmosfærisk luft. 78% af luften er kvælstof. Men planter kan ikke udnytte kvælstoffet direkte fra luften.
Derfor må kvælstof (nitrogen) bindes i nogle ion-forbindelser (NH3+ ammoniak, nitrit og nitrat) inden det kan optages af planterne.

Kvælstof er vigtig i aminosyrer, altså når aminosyrer bygges sammen til proteiner i planterne.
Det er også et vigtigt grundstof i DNA-kæder, RNA (når der bygges nye proteiner i cellerne) og i det energibærende stof ATP.
Hvis der er for meget nitrat i jorden og denne ikke optages af planterne, kan den udvaskes til åer og søer og forurene med et overskud af næringsstoffer.

Helt modeller om kvælstofkredsløbet fra skoven-i-skolen.dk, fra Ny Prisma 9, hvor der vises hvad der sker når næringstoffer udvaskes til åer.

Skjern Å blev udrettet i 1800-tallet for at give plads til mere landbrugsjord. Dette havde katastrofale konsekvenser for området og udledning af næringsstoffer til Ringkøbing Fjord. Derfor har man brugt mange penge på at genoprette åens snoning for at genoprette naturen.

En model af åens løb gennem et landskab kan bruges som model i geografi. Eller en model over åernes løb i Jylland.